Her er årets frækkeste spil
Det nye brætspil Pjovert skal underholde danskerne med lummer humor
Hvad gør du, når aftenen mangler et lille ekstra twist?
To ægtepar har stilt dem selv det spørgsmål. Og det har ført til, at de opfandt det helt nye brætspil Pjovert.
Pjovert er et spil fyldt med spørgsmål om alt det, der foregår under bæltestedet.
"Det skulle være et sjovt spil, som alle kunne være med til uden at føle sig klædt af," siger Svend Schat-Holm, som har udviklet spillet sammen med Ekstra Bladets tegner og illustrator, Morten Ingemann og deres to koner Ruth og Susanne.
"Vi har hylet af grin, mens vi lavede spillet, og vi håber også, at andre kan se det sjove i spillet, som udover at være underholdende, også har en vis mængde af oplysning i sig. Man kan blandt andet blive klogere på kønssygdomme og, hvad der i det hele taget foregår i samfundet omkring sex," siger idémanden til Lokalavisen.dk.
Spillet tager 30-60 minutter, og kan spilles af mellem to og seks personer. Der er seks kategorier, som hver indeholder 100 forskellige spørgsmål eller opgaver.
Se meget mere om årets frækkeste festspil i tv-indslaget her