Fortsæt til indhold

Musikken er i sit femte årti på Fatter Eskil

I de skæve 1700-talsbygninger i Skolegade har musikværtshuset siden 1973 leveret livemusik til aarhusianerne

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Egentlig skulle de slet ikke have spillet. Pludselig stod de alligevel på scenen og jammede og endte med at spille både 'Han får for lidt' og 'Hustlerstil'.
Østkyst Hustlers er blot et blandt mange bands, der gennem tiden er blevet grebet af stemningen på Fatter Eskil og bliver ved med at vende tilbage.
"Jeg kan huske, at Østkyst Hustlers sagde til mig, hvor fedt det var at få folk helt op i hovedet. Og det er noget af det, Fatter Eskil kan. Det her lille intime sted, hvor væggene emmer af musikhistorie. Det er nogle gamle, skæve bygninger og rent ud sagt noget gammelt lort, men det er noget lækkert lort, som har masser af sjæl og hjerte," siger May-Britt Hansen, der er forpagter af Fatter Eskil, der i bindingsværkshuset har plads til 150 gæster.

Begyndte i køkkenet

Fra hun var helt ung, forelskede hun sig i spillestedet i Skolegade. Den helt specielle stemning, hun oplevede på Fatter Eskil, fik hende til at vende tilbage igen og igen.
I halvfemserne blev hun ansat som først kok, så bartender. Siden blev hun barchef, og for otte år siden blev hun forpagter af stedet.
"Det er svært at forklare, men stedet rummer en helt fantastisk autentisk stemning. Der er nerve - og en gang imellem endda magi hernede," siger May-Britt Hansen om det snart 40 år gamle lavloftede udskænkningssted i midtbyen.

40 år med live musik

Konceptet var fra begyndelsen livemusik. Jazzmusiker og cand.jur. Eskil Holten var manden bag stedet, som han åbnede i 1973.
Dengang både restauration og spillessted, der også var åbent om eftermiddagen. Musikværtshuset overlevede i 1997 sin grundlægger, da Eskil Holten døde som 59-årig.
"Det har altid været et sted, hvor livemusikken trivedes. I Eskils tid var det mest jazz, i halvfemserne udviklede det sig til et bluessted og i gennem det seneste årti har været præget af rock/pop kopibands og firsermusik. Men den nerve, som livemusikken giver, består," forklarer May-Britt Hansen, der i den nærmeste fremtid vil dele forpagtertjansen med sin søster, Rikke Hansen, der også er blevet fanget af stedets magi.
"Det her sted gror bare ind på dig," siger lillesøster Rikke Hansen.

Ramt af krisen

De seneste års svære økonomiske tider har Fatter Eskil også mærket. Men søstrene mærker en enorm opbakning fra både musikmiljøet og stamgæsterne på Fatter E.
"Det er ingen hemmelighed, at vi er ramt af krisen lige nu. Vi er meget følsomme over for bare en smule svigtende publikum. Men vi forsøger at lade være med at tude og mærker også en massiv opbakning og fornemmer, at det begynder at vende," siger søstrene, der til påsken 2012 endnu en gang kan præsentere Østkyst Hustlers på scenen.
"Rigtig mange bands kommer her også bare for hyggens og stemningens skyld - efter de har spillet jobs andre steder. Den intime kontakt med publikum, som man får på Fatter Eskil, finder man ikke mange andre steder," siger May-Britt Hansen.

Forlader det ikke frivilligt

Og forpagteren har bestemt ingen planer om at ende den kærlighedshistorie, der indtil nu har varet i 17 år.
"Jeg får gåsehud, når folk står med armene i vejret og skråler med på sangene. Selvfølgelig er der også dage, hvor man bare har ondt i ørerne og ikke kan tåle at høre så meget som en enkelt tone, men de opvejes af de dage, hvor alting bare spiller og stedet virkelig emmer af musik," siger May-Britt Hansen, der slet ikke kunne forestille sig en verden uden Fatter Eskil.
"Som musikere der bliver ved med at spille lige til de falder om på scenen, så tror jeg, at jeg kommer til 'stritte af' hernede. Jeg skal bæres ud herfra."