Fortsæt til indhold

Tigerdyret, der kom tilbage

Lille Karen Victoria har fået sin bedste ven igen

Samfund
Af Christina H. Langpap

Nu kan to-årige Karen Victoria Linde igen falde i søvn om aftenen.
Hun har nemlig fået sin bedste ven, Tigerdyret igen, efter at hendes mor Susanne Linde i sidste uge efterlyste den unikke bamse på sedler over hele Hørning og på Facebook.
"Det kan slet ikke beskrives, det er virkelig et lille mirakel, og vi er simpelthen så glade for, at vi har fået vores tigerdyr hjem igen," fortæller en glad Susanne Linde.

Helten Malthe

Det var den kvikke 8-årig Malthe Theager fra Hørning, der havde fundet den tabte bamse på Adslevsvej. Han havde selv været ude at sætte sedler op, for at finde tigerdyrets ejer.
En opmærksom læser så en af sedlerne, og efter at have læst Lokalavisen Skanderborg, ringede hun til Susanne Linde, som fredag eftermiddag kunne hente tigerdyret sammen med en glad og spændt Karen Victoria, der havde taget en gave med som findeløn.
"Vi føler os virkelige heldige, og er glade for at have mødt vores helt Malthe, som vi skylder en kæmpe tak!," siger Susanne Linde.