Vi skal samle brød og gode tanker for at ruste os

Ignatius af Loyola var en Jesuitter munk, som levede 1491-1556. Ignatius var først og fremmest adelsmand, og sidenhen blev han soldat. Han blev såret under kamp i sit ben, og mens han lå i sin sygeseng, meget længe, var det eneste læsestof, han kunne beskæftige sig med, helgenberetninger og bogen Imitatio Christi, efterfølgelse af Kristus.

Dem læste han, og det endte med, at Ignatius af Loyola blev munk, og det blev til jesuittermunkene. Ignatius lavede nogle åndelige øvelser, og i disse år har hans tanker oplevet en renæssance. I England findes der et sted, Loyola Hall, som anvender hans tanker og underviser andre deri.

Favrskov Provsti har en indsats omkring kristen spiritualitet og har haft nogle arrangementer. I september var det Benedicte Tønsberg, og i maj kommer Bente Lubecker til Laurbjerg. De anvender begge Ignatius af Loyolas tanker ind i en dansk folkekirkelige baggrund.

I nyere ignatiansk spiritualitet er der tanken om at salme brød. Det er en tanke fra 2. verdenskrig, hvor forældreløse børn på børnehjem ikke kunne sove til natten, fordi de var bange for, om de nu fik mad næste dag. Her fandt man på at give dem et brød at sove med for at give dem ro. Børnene vågnede nu op med mad i favnen om morgenen.

Hvis vi overfører det på vores tid i dag, er det tanken om at samle brød i tankerne, gode tanker om dagen, der er gået. Når de gode tanker er samlet, er det lettere at kigge med kærlighed på de svære ting, der er sket i løbet af dagen. Ideen er, at vi så vågner med færre katastrofe-tanker bagefter. Det giver ro og overskud til at gå i gang med dagen med et bedre og mere sundt sindelag.

Og der sker mange ting ude i verden, som kan give anledning til at vågne med katastrofetanker. Fredag 24. februar var det et år siden, at Rusland invaderede Ukraine. Vi er lige kommet igennem en vinter med meget høje priser på el og fødevarer, ligesom vores klima har det rigtig dårligt, og der har været jordskælv i Tyrkiet og Syrien med mange omkomne og store ødelæggelser som en følge deraf.

Det er alt sammen problemer, vi skal tage os af, men indimellem skal vi også have roen. Vi skal samle brød, gode tanker. Vi skal også leve vores liv. Astrid Lindgren siger i et interview til biografien om hende, ’Denne dag, et liv’.

”Jeg lever løs, jeg synes hele tiden, at nuet er så spændende og fuldt af indhold, så jeg har ligesom ikke tid til at grue for, hvordan det senere skal gå. Jeg lader hver dag have nok i sin egen plage. Jeg synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har.”

Vi må samle brød og gode tanker for at ruste os til at imødekomme vores tids udfordringer.