Sygeplejersker på AUH er klar til konflikt

Kampen om at få mere i løn er kun en del af de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst for landets sygeplejersker.

"Konflikten skyldes ikke mindst vores krav til den helt almindelige daglige arbejdstid. Det handler om fleksibiliteten i arbejdstiden og om, at vi vil bevare værnet mellem arbejdsliv og privatliv," siger Jacob Gøtzsche, som er fællestillidsrepræsentantsuppleant for sygeplejersker og radiografer på Aarhus Universitetshospital (AUH).

LÆS OGSÅ: Så hårdt kan Aarhus blive ramt af sygehus-strejken

Sygeplejerskerne på hospitalet kræver bl.a. arbejdstider, som gør det muligt at udføre behandlingen og plejen af patienterne inden for arbejdstiden, hvilket ifølge Dansk Sygeplejeråd ofte er vanskeligt i dag.

"Problemet er, at arbejdsgiverne gerne vil luge ud i værnet mellem arbejdsliv og privatliv. Vi ser også, at afdelingerne bliver større og større. Det kan der være gode økonomiske grunde til, men det betyder også, at medarbejderne bliver en slags daglejere hen over de forskellige faglige specialer. Det er fleksibilitet i den allerbredeste forstand, men det gavner ikke medarbejdernes arbejdsmiljø," siger Jacob Gøtzsche.

Forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, Danske Regioner, og fagforeningerne i Sundhedskartellet, brød sammen den 27. februar. Ifølge Anders Kühnau (S), som er formand for regionsrådet i Region Midtjylland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, har parterne på det regionale arbejdsmarked ikke haft mulighed for at forhandle videre om en ny overenskomstaftale i Forligsinstitutionen endnu. Det kommer heller ikke til at ske før overenskomstforhandlingerne på statens og kommunernes områder er på plads, fortæller Anders Kühnau.

"Det er i hvert fald mit gæt, men jeg håber på en mindelig løsning. Vi har i det hele taget ikke haft ret mange reelle forhandlingsmøder på vores område. Jeg tror godt, at vi kan blive enige på mange punkter," siger Anders Kühnau, der erkender, at bl.a. AUH med i alt omkring 10.000 ansatte risikerer at gå mere eller mindre i stå til april.

Strejke fra 4. april

De faglige organisationer har udsendt strejkevarsler, hvilket på hospitalsområdet betyder, at bl.a. anæstesiafdelingerne og de radiologiske afdelinger skal strejke fra den 4. april. Og efterfølgende har arbejdsgiverorganisationen onsdag udsendt lockoutvarsel for op mod 70.000 - halvdelen - af de ansatte i de fem regioner fra den 10. april. Lockoutvarslerne er nødvendige, mener Anders Kühnau.

"I den nuværende situation er vi tvunget til at varsle lockout. De faglige organisationer har varslet strejke på vitale områder på sygehusene, og derfor vil vi alligevel ikke kunne opretholde en drift på vores hospitaler. Så vi kunne ikke have gjort det anderledes. Vi vil ikke bruge penge på at have nogen gående, som ikke har noget at lave," siger Anders Kühnau, som påpeger, at regionerne ikke kommer til at spare penge på en eventuel lockout.

"Patienterne skal jo behandles uanset hvad. Vi kommer bare til at betale for det på et senere tidspunkt," siger Anders Kühnau.

Arbejder på nødberedskab

Region Midtjylland er gået i gang med at iværksætte planerne om et såkaldt nødberedskab i tilfælde af både strejke og konflikt på regionernes hospitaler. Men det ligger fast, at al akut- og livstruende behandling vil blive opretholdt på alle hospitalerne.

"Vi vil ikke lade hverken trafikofre eller kræftpatienter i stikken. Der vil være personale, der tager hånd om alvorligt syge og tilskadekomne. Det håber jeg, at de faglige organisationer er enige med os i," siger Anders Kühnau med henvisning til, at nødberedskabet skal forhandles med de faglige organisationer.

Undtaget fra lockouten er også alle psykiatriske patienter. Senest på mandag vil de præcise lockoutvarsler blive udpeget af Danske Regioner.

En anden konsekvens af en konflikt er, at også en del af de ikkeborgerrettede områder i regionernes rammes, - f.eks. det administrative område rammes. Men også på fagforeningernes side håber man stadig på en forhandlingsløsning.

"Omvendt er der meget mod på at gå i konflikt hos os. Vi vil honoreres for, at vi arbejder både døgnet og året rundt og står tilrådighed, når alle andre holder fri med deres familier," siger Jacob Gøtzsche.

Fagforeningen fører bl.a. på de sociale medier en kampagne for mere i løn. Gennemsnitslønnen for en sygeplejerske i en basisstilling på et sygehus var ifølge Dansk Sygeplejeråd i november 2017 29.533 kr. om måneden, mens gennemsnitslønnen for en sygeplejersker med specialuddannelse i en basisstilling var 33.677 kr. om måneden. Sygeplejersker har dertil 13,51 pct. i pensionsindbetaling samt genetillæg for vagter aften/nat og weekend mv. I gennemsnit udgør genebetalingen 3.000-3.500 kr. om måneden.