Fortsæt til indhold

18 restauranter i Aarhus er med i Michelinguiden 2018

Mange af byens restauranter laver rigtig god mad ifølge Michelinguiden

Samfund
Arkiv

Michelinguiden indeholder ikke kun anmeldelser og anbefalinger af de allerfineste restauranter, som har været så heldige at få en eller flere af de eftertragtede stjerner.

Den berømte spiseguide har også en kategori, der hedder Michelin-tallerkenen. Den gives til restauranter, der laver særlig god mad lige under stjerneniveauet.

12 restauranter i Aarhus har i år fået en Michelin-tallerken, heriblandt Nordisk Spisehus, Ferdinand, Mash og Kähler Spisesalon. Alle disse restauranter har haft besøg af Michelins inspektører og fået individuelle anmeldelser, som man kan læse i guiden.

LÆS OGSÅ: Disse restauranter i Aarhus har fået en Michelinstjerne

Ny på listen over Michelin-tallerkener er Restaurant Mejeriet i Mårslet. Det er den eneste af Aarhus-restauranterne, som ikke er placeret i 8000 Aarhus C.

Michelinguiden indeholder også kategorien Bib Gourmand, som går til restauranter, der laver god mad til prisen. I 2017 blev to restauranter i Aarhus tildelt denne udmærkelse, restauranterne Pondus og Hærværk. De to restauranter har bevaret deres Bib Gourmand status i år.

Klik rundt på kortet her og se, hvilke steder i Aarhus der optræder i årets Michelinguiden