Fortsæt til indhold

Åbner i dag

En af Danmarks i alt 37 Imerco Home butikker åbner i dag i Aarhus C. Foruden Imercos nuværende og velkendte sortiment, vil kunder i Aarhus C og omegn kunne finde nye, spændende og trendy varer inden for boligtilbehør i Imerco Home butikken

Samfund
Arkiv

Inspiration i Ryesgade 2 i Aarhus har i dag skiftet navn og samtidig fået meget mere til boligen på hylderne. Efter Imercos opkøb af en række Inspiration-butikker tilbage i 2017, bliver butikken i Aarhus C en af i alt 37 nye Imerco Home- butikker fordelt over hele landet.

LÆS OGSÅ: SF vil have Classic Race aflyst

Imerco Home er et nyt koncept, hvor kunderne udover Imercos nuværende og velkendte sortiment vil kunne finde det nyeste inden for boligtilbehør blandt andet lamper, tekstiler og småmøbler. Det skriver butikken i en pressemeddelelse.

”Vi glæder os rigtig meget til at byde vores kunder velkomne i butikken, der i forbindelse med åbningen vil have masser af gode tilbud, kaffe og goodiebags til de første 100 kunder,” siger butikschef Birgitte Engelbrecht i pressemeddelelsen og fortsætter:

”I butikken vil kunderne møde det samme dygtige personale, som har været i butikken i årevis. Kendskabet til lokalområdet og til kunderne er dermed intakt – og det samme er den tryghed og tillid, vores kunder med rette kan forvente, at personalet kan give i forhold til den gode rådgivning og personlige betjening”.

Administrerende direktør i Imerco-koncernen, Frederik Brønnum, glæder sig også over at åbne det nye koncept i Aarhus.

”Vi oplever stor efterspørgsel på trends og indretning af boligen i Aarhus C. Med de mange års erfaring som vi har med danskernes forbrug af køkkenudstyr, borddækning og gaver, har vi med det nye Imerco Home i Aarhus C en unik platform for at levere den kvalitet, rådgivning og varesammensætning, som kunderne efterspørger,” fortæller han i pressemeddelelsen.

jwh