Fortsæt til indhold

Sådan tvinges alle til lommerne

Fremover skal DR finansieres gennem et lavere personfradrag

Samfund
Af Jacob Nielsen

Regeringen og Dansk Folkeparti er i dag blevet enige om et nyt medieforlig. Det betyder blandt andet, at DR beskæres med 20 procent og licensen afskaffes.

I stedet for licensbetaling skal DR finansieres over skatten via et lavere personfradrag til alle danskere.

Finansminister Kristian Jensen fra Venstre fremhæver, at finansieringsmodellen er til fordel for de fleste danskere - bortset fra dem, der hidtil har snydt med licensen.

"Danskerne vil få gevinst ved det her. Gevinsten vil være forskellig, afhængigt af om man er enlig eller et par. Men der vil være en gevinst," siger han ifølge Nordjyske til Ritzau.

Ifølge regeringens familietypeberegninger vil en enlig funktionær fremover spare 1.242 kroner, en enlig pensionist med nedsat licens sparer 628 kroner, og et funktionær-par 166 kroner årligt, skriver Ritzau ifølge Nordjyske.