Fortsæt til indhold

Masser af teater på bibliotekerne

16 af de mere end 150 forskellige teaterforestillinger bliver vist på bibliotekerne i Rønde og Ebeltoft, og derfor er begge biblioteker lukket på udvalgte dage i denne uge

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Hvis en eller anden skulle være i tvivl, så iler vi med hjælp til vedkommende: Den 15.-22. april 2018 løber Aprilfestival af stablen i hele Syddjurs Kommune.

Bibliotekerne er med på vognen. Det er verdens største teaterfestival for børn & unge samt en af årets store kulturbegivenheder i Syddjurs Kommune.

16 af forestillingerne bliver vist i Syddjurs Bibliotek, og derfor er bibliotekerne i Rønde og Ebeltoft lukket nogle af dagene i denne periode.

Kun gæster med teaterbillet kan komme på de to biblioteker i perioden, hvor de er lukket.