The Burger Shack åbner Langfredag ny restaurant på Trøjborg
Burgerkæden åbner sin anden restaurant i Aarhus
Nu er det snart ikke længere kun i midtbyen, du kan sætte tænderne i en burger fra The Burger Shack. Langfredag klokken 11.30 åbner kædens nye shack i Trøjborg Centret med plads til 50 siddende gæster, ligesom man kan tage maden med sig. Samme dag åbner desuden en ny The Burger Shack i Kolding, så burgerkæden med base i Aarhus kommer op på at have ni restauranter/take-away steder i Jylland blot to år efter åbningen af den første restaurant i Frederiksgade i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Tømmermænd? Fem gode spisesteder i Aarhus C dagen derpå
Den nye restaurant på Trøjborg har store vinduespartier ud til gaden og er ligesom de andre shacks præget af råt træ, der skal give en hyggelig og afslappet stemning.
Lokalerne er nye, men der er ikke pillet ved Shack burgeren med den bløde briochebolle, økologiske grøntsager og flammegrillede bøf af kvæg fra græs.
"Vi har prioriteret dyrevelfærd, bæredygtighed og økologi højt i vores mad. Fordi det er vigtigt, men også fordi vi tror på, at forskellen kan smages," siger The Burger Shacks kommunikationskoordinator Mathias Nyhuus i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Shack-burgere er blevet en millionforretning
Åbningen af restauranten på Trøjborg sker samtidig med introduktionen af et nyt frokosttilbud på. Fra klokken 11.30-21.00 på hverdage kan man få sig en Shack Burger og Shack Fries for 50 kroner.
Det nye frokosttilbud skal lokke sultne gæster til, så burgeren kan gøres mere tilgængelig som frokost.
jr