315 spritnye rollinger på skolerne i Syddjurs
Børn, der er indskrevet til skolestart i august 2018, startede tirsdag 3. april i tidlig SFO på en af de ti folkeskoler i Syddjurs
Indgangen til april er blandt andet lig med forår og skiftedag for børn, der skal starte i børnehaveklasse, når et nyt skoleår begynder efter sommerferien.
Mens foråret har svært ved at titte frem, kører det helt efter bogen med overgangen til tidlig SFO - en slags før-børnehaveklasse, populært kaldet nulte-nulte, for de ældste børn i primært de kommunale børnehaver.
315 børn er tirsdag 3. april blevet budt velkommen i en nulte-nulte klasse på en af kommunens ti folkeskoler.
Fordelingen på de ti skoler ser således ud med Syddjurs Kommune som kilde:
- Skole - Antal børn
- Ebeltoft Skole: 39
- Kolind Centralskole: 33
- Marienhoffskolen: 37
- Molsskolen: 14
- Mørke Skole: 26
- Rosmus Skole: 16
- Rønde Skole: 27
- Thorsager Skole: 21
- Hornslet Skole: 74
- Ådalsskolen: 28
1.458 kr. pr. måned
Taksten for tidlig SFO på Syddjurs Kommunes folkeskoler er 1.458 kr. pr. måned i 2018.
Syddjurs Kommune giver tilskud til elever i tidlig SFO på privatskoler med 2.144 kr. pr. barn pr. måned i perioden april-juli ialt 8.576 kr. i 2018.
Privatskolerne fastsætter selv forældrebetalingen for tidlig SFO.
Målet med Tidlig SFO er at skabe en god overgang fra børnehavens til skolens verden.