Her er kuponen købt
Af Jacob Nielsen
Hele 570 millioner kroner var klar til affyring i Eurojackpotpuljen fredag aften.
Imidlertid havde ingen spillere 5 rigtige og 2 stjernetal, og dermed overgår hovedgevinster til næste uges spil.
Til gengæld blev en heldig dansker vinder af andenpræmien, og den var såmænd heller ikke værst.
Hele 18.482.286 kroner ligger og venter hos Danske Spil til den heldige, der har købt sin kupon i Kvickly, Torvet 35 i Frederiksværk.
Danske Spil har ikke hørt fra vedkommende endnu.
Tjek hellere din kupon. Vindertallene er: 15, 24, 29, 33, 41, Stjernetal: 7, 8