Ny skoleudvalgsformand vil bringe EUD9 på den politiske dagsorden
Kirstine Bille mener, det er oplagt at bruge de positive erfaringer med EUD10 på Kalø Økologiske Landbrugsskole til at give unge et mere erhvervsuddannelsesrettet undervisningsforløb langt tidligere i skolelivet
Det var formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Gunnar Sørensen (V), der under valgkampen forud for kommunalvalget i november 2017 lancerede tanken om at starte en EUD9-linje i Syddjurs på baggrund af de gode erfaringer, som kommunen har haft med sin EUD10-linje i Viden Djurs lokaler ved Kalø Økologiske Landbrugsskole.
Målet med det 10. skoleår er at give de unge et levende billede af livet som håndværker, handelselev eller social- og sundhedsassistent, og derfor er der indarbejdet besøg på en lang række erhvervsuddannelser i undervisningsforløbet.
Det er nu tredje skoleår, at den erhvervsrettede 10. klasse kører på Kalø Økologiske Landbrugsskole. Efterspørgslen har været stor blandt unge i hele Syddjurs, og tilbagemeldingerne går på, at frafaldet undervejs nærmest ikke er eksisterende.
Tværtimod oplever mange unge at blive langt bedre rustet til at træffe et reelt uddannelsesvalg. Kombinationen af undervisning i de obligatoriske 10. klasses fag som dansk, matematik og engelsk med afsluttende eksaminer med en lang række erhvervsrettede aktiviteter ude på erhvervsskolerne, hvor det er muligt at teste interessen for de forskellige erhvervsuddannelser, tiltaler de unge.
Oplagt at tænke nyt
Kirstine Bille (SF), ny formand for Udvalget Familie og Institutioner, er parat til at rejse diskussionen politisk, om de gode erfaringer med EUD10 med fordel kan bruges til at sætte gang i noget lignende tidligere i de unges uddannelsesforløb.
“Jeg er, som mange andre, optaget af, at flere unge kommer i gang med en erhvervsuddannelse, fordi de selv har lysten til det. Det kræver, at vi bliver bedre til at give dem mulighed for at træffe et valg af uddannelsesvej, og her kunne EUD9 måske være en mulighed,” siger Kirstine Bille.
Udvalgsformanden mener ikke nødvendigvis, at et EUD9-forløb skal skrues sammen på samme måde, som den nuværende EUD10 eller henlægges til Kalø Økologiske Landbrugsskole.
“EUD10 kører fint i det regi, men jeg tror, vi skal tænke en eventuel EUD9 anderledes, og debatten vil jeg gerne rejse politisk.”
Hun understreger, at det ikke er de skinbarlige facts om, at en tredjedel af de unge efter 8. klasse ikke erklæres uddannelsesparate, som får hende til at ville diskutere EUD9.
“Nu har jeg aldrig hørt til de politikere, som går i koma over statistik. Bag tallene gemmer der sig som regel mange forklaringer, og vi er jo allerede med vores BoostCamp-forløb startet på at hjælpe unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate,” påpeger Kirstine Bille.
BoostCampen er et målrettet tilbud til elever i 8. og 9. klasse, der gerne vil løftes fagligt, personligt og socialt i forhold til uddannelsesparathed. Den er et samarbejde mellem folkeskolerne i Syddjurs Kommune, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Syddjurs og Syddjurs Ungdomsskole.
Plads i lovgivningen
Lokalavisen har spurgt Per Viggo Larsen, Chef for Børn og Læring i Syddjurs Kommune, om man uden videre kan lave et EUD9-forløb uden at skulle have Undervisningsministeriets tilladelse.
“Det er muligt i et vist omfang at tilbyde et undervisningsforløb, der er mere erhvervsuddannelsesrettet for elever, der vurderes at kunne profitere heraf, men den specifikke udformning af et sådan uddannelsesforløb vil kræve særlig hensyntagen til folkeskolelovens paragraffer og kan ikke nødvendigvis tilrettelægges på samme måde som EUD10,” siger Per Viggo Larsen.
Han nævner, at Gladsaxe Kommune som led i frikommuneforsøget har indført en EUD-linje. En femårig udskolingslinje, der begynder i 8. klasse og afsluttes med en erhvervsuddannelse. Etableringen af EUD-linjen krævede dispensation fra en lang række paragraffer i folkeskoleloven.
“Denne model er ikke umiddelbart mulig i Syddjurs Kommune, da vi ikke er frikommune,” konkluderer Per Viggo Larsen.
Viborg langt fremme
Chefen for Børn og Læring nævner også Viborg Kommune, der på nuværende tidspunkt er ved at undersøge mulighederne for at indføre et lignende forløb inden for rammerne af folkeskoleloven.
“Det gør de med udgangspunkt i folkeskolelovens § 9 stk. 4, der giver mulighed for at tilbyde elever med særlige behov et undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres – under denne paragraf er det også muligt inden for disse undervisningsforløb at fravige kravet om fagrækken, således at der kun undervises i dansk, matematik, engelsk og fysisk/kemi,” siger Per Viggo Larsen.
Hvordan et EUD8- og EUD9-forløb skal skrues sammen i Viborg, arbejdes der fortsat med i kommunen.
“Status er, at det vil blive lagt ind som projektforløb med 60 dages undervisning samlet i løbet af skoleåret. Undervisningsforløbene kommer til at foregå i samarbejde med erhvervsskolerne, men med en folkeskolelærer tilknyttet som primærlærer for at leve op til folkeskolelovens krav om lærerkvalifikationer. Forløbene er som sagt stadig under udvikling, og fx arbejdes der på, hvordan man organiserer den resterende undervisning i hovedfagene,” siger Per Viggo Larsen.