Ingen tog fra Aarhus til Fredericia
DSB har indsat togbusser fra Aarhus til Fredericia
Arkiv
Skal man med tog fra Aarhus mod Fredericia i dag, skal man nok forvente ekstra rejsetid. Et træ på skinnerne ved Hedensted har nemlig betydet, at der ikke kan køre tog på strækningen fra Aarhus mod Fredericia, og derfor har DSB indsat togbusser. Det skriver DSB på sin hjemmeside.
"Vi bestiller nu Togbusser, som kommer til at køre mellem Aarhus H og Fredericia, og ind om alle stationer undervejs i begge retninger. Vi arbejder på at fjerne træet, men regner først med at kunne køre normalt på strækningen ca. kl. 15," står der i beskeden på DSB's hjemmeside.
jwh