Vintertiden gør noget ved dig

Overgangen til vintertid har en markant indflydelse på, hvor mange mennesker, der bliver deprimeret, viser et studie fra Aarhus Universitet, hvor forskerne har studeret data fra over 180.000 diagnoser over en 18-årig periode.
"Den markante stigning i antallet af depressioner hænger formentlig sammen med, at vi har mindre gavn af dagslyset fra klokken 7-8, for på det tidspunkt står mange af os under bruseren, spiser morgenmad eller er på vej til arbejde eller uddannelse," lyder en forklaring fra læge og ph.d. Søren D. Østergaard. Han er én af fem forskere bag undersøgelsen, som er et samarbejde mellem psykiatri og statskundskab på universiteterne i Aarhus, København og Stanford.
Nærmere bestemt er antallet af depressionsdiagnoser i måneden efter skiftet til vintertid otte procent højere, end hvad man kan forvente ud fra udviklingen i antallet af diagnoser op til skiftet. Undersøgelsen baserer sig på analyse af 185.419 depressionsdiagnoser, der er registreret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Markante tal

Resultatet er for markant til at bero på tilfældigheder, siger lektor Søren D. Østergaard.
”Vi er forholdsvis sikre på, at det er selve skiftet til vintertid, der forårsager stigningen i antallet af depressionsdiagnoser og ikke f.eks. ændret dagslængde eller dårligt vejr. Vi har nemlig justeret vores analyser for disse fænomener,” siger Søren D. Østergaard.
Han påpeger også, at selv om undersøgelsen er baseret på analyse af forholdsvis svære depressioner diagnosticeret på psykiatriske hospitaler, så er der ingen grund til at tro, at skiftet til vintertid kun påvirker tilbøjeligheden til at få svære depressioner.
”Vi regner bestemt med, at hele spektret af sværhedsgrad er påvirket af overgangen til vintertid, og eftersom depression er en hyppig sygdom, så svarer en stigning på otte procent til rigtig mange tilfælde,”siger Søren D. Østergaard.

Et psykologisk skifte

Hvad der udløser den markante stigning, siger undersøgelsen ikke i sig selv noget om, men forskerne peger på nogle mulige årsager. Ved skiftet fra sommertid til vintertid 'flyttes' en times dagslys fra om eftermiddagen klokken 17-18 til om morgenen fra klokken 7-8.
”Formentlig har vi simpelthen mindre gavn af dagslyset fra 7-8, fordi vi er inde på det tidspunkt. Når vi så får fri og kan komme ud, så er det blevet mørkt,” forklarer Søren D. Østergaard.
”Derudover er der sandsynligvis en markant negativ psykologisk effekt af overgangen til vintertid, idet den meget tydeligt markerer, at vi går en lang, mørk og kold tid i møde," siger Søren D. Østergaard.

Mere opmærksomhed

Hvad kan man bruge undersøgelsens resultater til? Forskeren fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl:
”Vores resultater bør give anledning til en skærpet opmærksomhed på depression i de kommende uger. Det gælder særligt for mennesker med tendens til depression, deres pårørende samt det sundhedspersonale, som skal diagnosticere og behandle de depressioner, der opstår,” siger Søren D. Østergaard.
Undersøgelsen er finansieret af Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.