Nu cykler hun til Paris for kræftramte børn

Handlekraftig og resultatorienteret. Det er nogle af de ord, som har beskrevet Ann Sophie Friis igennem de seneste år. Hun har blandt andet sammen med sin partner Nynne Gudmann, haft succes med at igangsætte og udbrede det udendørs træningskoncept Power Training. Hun har som kommunikationschef bragt ingeniørvirksomheden Geo frem i lyset og fik Ingeniørens Brandingpris for det. Hun har efterfølgende oprettet egen kommunikations- og konsulentvirksomhed, og hun har desuden været holdleder i BSV U10 samt involveret i strategien for den nye lokale, fodboldklub 'BSV af 2016'.

Læs også: Powerkvinderne fra Holte sætter turbo på træningskarrieren

Men den driftige Holte-borger blev for alvor sat på prøve, da hun for bare et år siden fandt en knude i brystet og fik konstateret brystkræft. Det skete kun halvandet år efter, at hun havde mistet sin mor til samme sygdom. Men selv i begyndelsen af sygdomsforløbet formåede hun fortsat at handle sig igennem sygdommen.

“I begyndelsen var jeg egentlige meget fattet omkring det. Jeg syntes faktisk, at det var værre at være pårørende, for som patient ligger der en tryghed i at vide, at det i det mindste er op til mig selv, hvad jeg kan gøre. Men som pårørende er man hele tiden tre skridt ved siden af, og kan kun se på,” fortæller Ann Sophie Friis og fortsætter:

“Og så havde jeg den mindst aggressive form for brystkræft, så jeg tænkte fra start, at der ikke var nogen grund til at male fanden på væggen.”

Tog ejerskab over sygdommen

For Ann Sophie var det vigtigt, at hun selv var en del af sit behandlingsforløb, og som i andre dele af sit liv gik hun 100 procent ind i 'projektet'.

“Jeg var meget optaget af at tage ejerskab over min sygdom. Jeg ville ikke bare lukke øjnene og lade mig føre igennem behandlingen. Jeg følte, at det i høj grad var mit ansvar at finde ud af, hvad der var det rigtige for mig,” fortæller hun.

Blandt andet derfor fravalgte hun også behandling med kemoterapi, ligesom hun meget bevidst valgte, hvem i hendes omgangskreds, der skulle være hendes trofaste støtter. Og det hele gik fint, indtil den dag hun fik den sidste strålebehandling.

“Jeg havde jordbærkage med ud til personalet på Herlev Hospital for at sige tak og fejre den sidste behandling. Men da jeg gik derfra, begyndte tårerne at trille ned ad kinderne, og jeg vidste ikke hvorfor. Men det handlede jo om, at jeg pludselig stod helt alene,” lyder det fra Ann Sophie Friis, der er fraskilt og mor til to.

Ensom tur ned ad bakke

Selve behandlingsforløbet kunne hun handle sig ud af på samme måde, som hun ofte tidligere har klaret store udfordringer. Men tiden efter føltes meget ensom for hende.

“Midt i kampen for at træne mig selv op igen, gik det op for mig, hvor ensom jeg egentlig følte mig. Jeg skulle være stærk overfor mine børn, min familie, mine veninder og ikke mindst mig selv og bevare troen på, at jeg kunne blive rask. Samtidig lå min økonomi pludselig i ruiner. Det kan måske bedst sammenlignes med at bestige et meget højt bjerg. Målet er at nå toppen, og det når man, når behandlingen er overstået. Men hvad så? Man skal jo også ned igen, og der kom en tid med bivirkninger og psykiske reaktioner, som jeg havde undervurderet,” fortæller Ann Sophie og fortsætter:

“Den tur ned ad bjerget føltes ufattelig ensom og deprimerende. Jeg havde hele tiden en stemme i hovedet, der sagde 'så tag dig dog sammen!' Og når jeg ikke kunne det, ramlede det hele. Jeg indså derfor, at jeg var nødt til at finde et nyt fælleskab, hvor jeg ikke behøvede at være den bedste, men hvor der også var nogen, der kunne løfte mig.”

Ann Sophie var i forvejen begyndt at træne i Impuls Motionscenter i Holte, og kort efter tanken om et nyt fællesskab havde meldt sig, opstod idéen om deltagelse på Team Rynkeby, som lå lige til højrebenet. For her får hun i bogstaveligste forstand en hånd i ryggen, når der er brug for det.

“Jeg ville ønske alle mennesker kunne få denne oplevelse. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv,” fortæller hun.

Velgørende fællesskab

To gange om ugen mødes hun med de andre på holdet i Team Rynkeby Nordsjælland, og blandt andet har holdet trænet hver mandag i Impuls Motionscenter i Holte, som har stillet deres spinninglokale til rådighed for det velgørende formål. 30. juni går starten til turen til Paris, og indtil da handler det for holddeltagerne om at samle så mange sponsorater og penge ind som muligt samt at få opbygget et stærk fællesskab og en god cykelform. Alle de indsamlede midler går til henholdsvis Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Læs også: Cykler til Paris for kræftramte børn

Udover den velgørende gerning og den gode motion giver det nye fællesskab Ann Sophie Friis et indblik i synergier mellem mennesker, der arbejder målrettet, som hun mener mange virksomheder kunne have gavn af.

“Organisatorisk er jeg meget imponeret over, at Team Rynkeby hvert eneste år formår at sige farvel til det ene hold efter det andet, for så at starte helt forfra igen til september. De opretter en ny 'pool' af ryttere, sponsorer og aktiviteter, der skal planlægges. Alle deltager med det samme formål. Og det er utroligt, hvad et fællesskab kan, når det sætter sig for noget og arbejder i samme retning,” konstaterer Anne Sophie Friis.

I hvert fald er alle kræfter sat ind på at samle så mange penge ind som muligt, og ikke mindst dyrke fællesskabet på turen.