Kommunen arbejder med problematikken
“Vi er i gang med at kigge på området.”
Det siger Lis Kaastrup Jensen, der er chef for ældre- og handicapområdet i Skanderborg Kommune, da UgeBladet spørger til, om der i det kommunale system ikke findes et tilbud, der matcher de ønsker, 25-årige Troels Laursen fra Hørning efterlyser.
LÆS OGSÅ: Ung og ensom: Kristian bryder tabu og fortæller sin historie
Troels Laursen er efter en hjerneskade blevet tilkendt førtidspension, og han har meget svært ved at opbygge et socialt netværk. Han har derfor henvendt sig til UgeBladet for at høre, om vi kan hjælpe.
Lis Kaastrup Jensen konstaterer, at der i Skanderborg Kommune ikke er ret mange mennesker i Troels Hansens aldersgruppe, der befinder sig i samme situation som han.
“Vi har dog den politik, at man aldrig må blive dårligere stillet, fordi man 'falder uden for rammerne',” understreger hun.
Derfor er man fra kommunal side nu gået i gang med at kigge på de eksisterende rammer og tilbud til personer i Troels Laursens situation.
“Vi skal finde ud af, om der er ikke er en mulighed inden for de eksisterende rammer. Er det ikke tilfældet, skal vi ud og gentænke rammer og tilbud,” siger Lis Kaastrup Jensen.