Bedre jernbane, men hvem har pengene?

“Det kan ikke la' sig gøre.” “Vent og se, det ordner sig!”

Holdningerne til togfonden, der er omdrejningspunktet for moderniseringen af jernbanen i Danmark, er mange og forskellige. Bliver der penge nok til alle planerne, eller er projektet med hastighedsopgradering og elektrificering af det danske jernbanenet dyrere end togfondens formåen?

De tiltag, der er under planlægning i Favrskov, hører til fase 1, og de skulle være sikret. Det er blandt andet omkostninger til hævning af broer eller sænkning af spor ved broerne på Skanderborgvej i Hadsten og Hammelvej i Laurbjerg. Men er der penge i togfonden til fase 2, der er budgetteret til 15 mia. kroner?

Togfonden er som bekendt baseret på udvinding af nordsøolien og beskatningen af nogle af olieselskaberne. Det vil sige, at kassebeholdningen i togfonden er afhængig af såvel svingende oliepriser som mængden af olie.

Finansministeriet: 13 mia.

Fra finansministeriet har Lokalavisen Favrskov indhentet følgende kommentar, der sår tvivl om, hvorvidt man kommer op på de knap 30 mia., det samlede projekt er budgetteret til:

”I Aftale om harmonisering af beskatning i Nordsøen blev det anslået, at aftalen ville give et akkumuleret merprovenu på 28 ½ mia. kr., som blev aftalt anvendt til etablering af Togfonden DK. Den tidligere Venstre-regering gennemførte i 2016 et serviceeftersyn af aftalen. En følsomhedsberegning foretaget i denne forbindelse indikererede, at merindtægterne isoleret set reduceredes til i størrelsesordenen 13 mia. kr. som følge af olieprisudviklingen.”

Fandt frie midler

De samlede udgifter blev ved etableringen af togfonden i 2014 anslået til 28,5 mia. kroner.

Da fase 1 viste sig at blive 2 mia. dyrere end budgetteret, fandt togfondspartierne pengene uden om togfonden. Rasmus Prehn, transportpolitisk ordfører hos Socialdemokratiet på Christiansborg, fortæller, at partierne besluttede at dække fordyrelsen af frie midler fra aftalen om Bedre og Billigere Kollektiv trafik. Lokalavisen spurgte derefter, om han mente, at man ville kunne finde de resterende penge til fase 2:

“Togfondspartierne har aftalt at mødes igen i 2019 for at drøfte de resterende projekter i Togfonden. I den forbindelse vil man også gøre status over økonomien i Togfonden.”

Politikere hos togfondspartierne er fortrøstningsfulde. Morten Bødskov, Socialdemokratiet, har for eksempel tidligere fastslået, at pengene vil komme ind over årene, og Pia Olesen Dyhr (SF) har udtalt, at pengene også vil kunne findes hen ad vejen i andre trafikinvesteringer.

Skepsis hos Anders G.

Anders G. Christensen (V), formand for miljø og teknikudvalget i Favrskov, kalder togfonden for stærkt underfinansieret.

“Hvis flertallet vil gennemføre, kan regeringen ikke gøre noget, men der er ikke penge til at lave de forskellige løsninger.”

Han peger på, at finansieringsmodellen er for usikker.

“Hele planen er finansieret på en given olieproduktion til en given pris. Det er en ustabil finansiering, og ingen i de blå partier tror på, at den holder. Alene fase 1 er beregnet til 15 mia., Vejlefjordbroen i fase 2 koster 5 mia., og den påtænkte linjeføring for ny jernbane mellem Hasselager og Hovedgård koster 3,3 mia. Det der reelt står i ”banken” for nuværende, er vel cirka 3 mia. Hele humlen i togfonden er, at der er et kæmpe stort hul i finansieringen.”

fakta

Togfonden skal blandt andet finansiere sænkning af jernbanespor, ombygning af broer og etablering af nye jernbanestrækninger. Det overordnede mål er at reducere rejsetiden, så der fx kun vil være en times rejsetid mellem de største byer, det vil sige Odense og hhv. København, Aarhus og Esbjerg og mellem Aarhus og Aalborg.

Togfonden blev nedsat i januar 2014 af de daværende regeringspartier S, SF og R og med DF og Enhedslisten som medunderskrivere af en aftale til 28,5 mia. kroner. I 2015 kom et regeringsskifte med først en ren Venstre-regering og siden en V, K og LA-regering.

I 2016 opdelte togfondens partier projektet i fase 1 og 2. I 2017 fandt partierne to ekstra mia. fra aftale om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik fra 2015.