Uanset hvad, Gud hører os
I skabelsesfortællingen står der, at Gud skabte mennesket i sit billede. Det gør han efter at have skabt himlen og jorden og alt, hvad der er på den. Så vil nogle hævde, at mennesket har skabt Gud i sit eget billede, og fremmaner figuren af en gammel mand med langt hvidt skæg. “Den Gud tror jeg heller ikke på,” sagde afdøde biskop Jan Lindhardt. Når vi taler om Gud, er vi begrænsede af vores sprog. Vi siger Han, Far, Herre om Gud. Men uanset om vi ville sige Hun, Mor, Frue begrænser det lige så meget. Den svenske løsning at kalde Gud “Hen”, kan jeg heller ikke se, er bedre. Nej, vi må nok nøjes med det sprog, vi har og hele tiden havde i baghovedet, at det ikke slår til. Men Gud selv lader sig ikke begrænse; heller ikke af det, vi kender som naturlovene. Vi læser det utallige gange i både Det gamle og Det nye Testamente, at Gud overskrider de grænser, der er for os mennesker, og når vi læser det, kan der ske en af to ting: enten siger vi: Ja, selvfølgelig.
LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Kend din begrænsning
Det er jo Gud. Eller også siger vi: Det kan bare ikke lade sig gøre; det ved enhver; altså er det fup. Og enhver må så selv tage stilling ud fra de tanker, ordene bringer op. Sådan gik det også for den far, der bragte sin søn til Jesus, for at han skulle helbrede ham fra den dæmon, han var besat af. Disciplene havde prøvet; men de kunne ikke stille noget op, så han beder Jesus hjælpe, hvis han kan. Da Jesus svarer, at alt er muligt for den, som tror, siger faderen: “Jeg tror, hjælp min vantro” Han er i vildrede; hvad skal han tro og beder om hjælp til at tro og hjælp til sin søn. Han får hjælpen. Når vi beder om hjælp i livets større eller mindre vanskeligheder, kan vi somme tider have fornemmelsen af, at vi ikke bliver hørt. Det er når det ikke går, som vi gerne vil. Når det elskede menneske, vi beder for, ikke bliver rask. Når der går knas i vores eget liv og vi ikke kan finde ud af det længere. Der er én ting, der er sikker: Vi bliver hørt; men det er ikke altid, vi får det, vi gerne vil. Hvorfor det er sådan, ved vi ikke. Det fandt allerede Job ud af, da han sad i askedyngen, og alt var taget fra ham. Men uanset hvad: Gud hører os.