Vind AGF-billetter til årets første hjemmekamp
Lokalavisen udlodder 10 billetter til AGF-Sønderjyske, der spilles mandag
Når AGF spiller årets første turneringskamp på Ceres Park på mandag, har 10 af Lokalavisens læsere chancen for at se opgøret live.
Kampen fløjtes i gang mandag 19. februar klokken 19, og modstanderen hedder Sønderjyske, der gik på vinterpause på en niendeplads to point foran AGF.
Dermed kan AGF hale ind på sønderjyderne med en sejr og komme tættere på det forjættede top 6-land.
Revanche til gode
Sæsonens første opgør mellem de to hold endte med en sikker 3-0-sejr til Sønderjyske, hvor aarhusianerne blev udspillet i Haderslev. Siden er der sket en del i AGF med fyringen af Glen Riddersholm og ansættelsen af David Nielsen, som for alvor skal måles her i foråret.
Lokalavisen Aarhus udlodder 5x2 billetter til kampen.
For at få fingre i billetterne skal du gå ind på Lokalavisen Aarhus' facebookside og 'like' opslaget.
Du må gerne 'tagge' de personer, du gerne vil have med til kampen, hvis du vinder. Så deltager du i konkurrencen, hvor vi trækker lod.
Du kan deltage i konkurrencen indtil torsdag 15. februar klokken 12, og vinderne får direkte besked.