Nu syv sejre i træk Skanderborgs damer har ramt en ’guldåre’ i 1. division
1. div. damer Skanderborg - Gudme, 28-18 (14-10) Mål Skanderborg: Trine Knudsen 8, Sofia Deen 8, Caroline Svarre 3, Melanie Fuglsbjerg 3, Mathilde Pape 2, Stine Holm 2, Kristianna Henneberg Joensen 1, Josefine Thorsted 1. Skanderborgs håndbolddamer hentede den syvende sejr i træk torsdag aften i Fælledhallen, da fynske Gudme HK kom på besøg med en række sejre i bagagen. Efter Skanderborg-føring på 9-6 tog begge hold sig en seks minutter lang scoringspause, før der igen kom gang i målene i de sidste ni minutter før pausen. I anden halvleg blev det dog tydeligt, at Gudme manglede topscorer Cecilie Nordstrøm. “Især Trine Knudsen og Sofia Deen spillede en rigtig god kamp med otte mål hver, men det var også tydeligt, at Gudme var ramt på ressourcerne til sidst, og derfor blev det til en storsejr til os,” lyder det fra en tilfreds Skanderborgtræner, Kristian Danielsen. Midt i sejrsglæden har klubben fået svar fra scanningen af bagspiller Katrine Larson knæ og må desværre meddele, at der som frygtet er tale om en korsbåndskade og slut for denne sæson. Skanderborg-holdet skal nu tanke op både fysisk og mentalt i de næste 16 kampfrie dage, før der står Sønderjyske på kampprogrammet. Kilde: Skanderborg Håndbold