Så der radio om den lokale kultur
radio Så er Radio Kalø klar med en direkte udsendelse om kulturlivet i Syddjurs. Det sker søndag 25. februar klokken 14 til 16 på Kulturhotellet i Rønde. Det betyder at alle, der har stillet ind på Syddjurs Lokalradio, kan høre udsendelsen og publikum inviteres til at komme og selv være med. Det er de to værter, Bøje Nielsen og Hasse Schneidermann, der har inviteret en række personer for, at de kan give deres bud på, hvordan kulturlivet kan blomstre og folde sig ud. Christen Frost taler om planerne for Kulturhotellet i Rønde og Hege Tokle fra Egnsteatret fortæller om børneteaterfestivalen i april måned inden Riber Hog Anthonsen giver sit bud på, om kommunens kulturpolitik forandrer sig, nu da han som venstrepolitiker har overtaget posten som formand for udvalget for plan, udvikling og kultur. Derudover kommer også Bo Jacobsen og Claus Petterson og fortæller om deres planer for, hvordan forsamlingshusene og biblioteket kan være med til at skabe et rigere kulturliv i lokalsamfundene. Til sidstebliver der også talt Syddjurs Awards.