Hjælp mig nu, eller jeg lukker
Tøjhandler Thomas Schrøder fra Fredensborg udsender usædvanlig video på facebook
I en usædvanlig video på Facebook forsøger indehaver Thomas Schrøder fra 'Schrøder' at råbe de handlende i Fredensborg op. I videoen giver tøjhandleren udtryk for, at salget i butikken har været meget dårligere i år end tidligere.
“Januar er den dårligste måned, butikken nogensinde har haft, og februar er markant dårligere,” siger han i videoen.
Det svigtende salg har medført, at Thomas Schrøder nu er kommet i økonomisk uføre.
“Jeg har rigtigt svært ved at betale regningerne. Jeg har svært ved at give mig selv løn. Det er svært at betale huslejen,” siger han i videoen.
Schrøder har drevet butik i Fredensborg i syv år, men det kan snart være slut.
“Det er så alvorligt, at der er et par måneder til at forsøge at rette det her op i. Ellers er jeg her måske ikke efter sommerferien,” siger han i videoen.
Thomas Schrøder opfordrer lokale borgere til at handle i hans butik.
Se videoen her.