Fortsæt til indhold

Indvielse af Farre Forsamlingshus

Samfund
Arkiv

Efter flere års forberedelse, fem måneders hårdt arbejde og et par tusinde frivillige timer står Farre Forsamlingshus nu klar til indvielse fredag 2. marts kl. 15-16.30.

Huset som oprindeligt er fra 1905, er blevet opgraderet så det kan udfylde rollen som et moderne forsamlingshus anno 2018.

Der er lagt nye gulve i hele huset, og selve salen har fået et imponerende højt og elegant loft, som oven i købet gør akustikken super god til de mange fester. Baren er blevet helt udskiftet af en ny hjemmebygget version på hjul. Der er lavet nye toiletter samt indgangsparti, hvilket betyder, at alle har adgang og kan deltage i husets fremtidige arrangementer.

Køkkenet og scenen er også opgraderet. Budgettet har ca. været en million kr. Et projekt drevet af frivillige i denne størrelse er virkelig en øvelse i sammenhold og fællesskab for landsbyen Farre. Mange nye og stærkere venskaber er opbygget igennem processen. Hele Farre er klar til indvielsen, og alle er hjertelig velkomne i Farre Forsamlingshus.logy