Fortsæt til indhold

Planteavlskonsulent Jørgen Flensborg går på pension

Samfund
Arkiv

Efter knap 40 år i Djursland Landboforening går planteavlskonsulent Jørgen Flensborg på pension.

Umiddelbart efter Jørgen Flensborg i 1978 blev færdig som agronom, tog han turen over Storebælt for at starte en ny tilværelse som planteavlsassistent i Kalø Vig Landboforening. Han havde et stort ønske om at komme på landet og faldt hurtigt til på Djursland.

På det tidspunkt kunne han på ingen måde vide, at han skulle blive knap 40 år i Djursland Landboforening, som den ser ud i dag.

Fredag 2. marts er Djursland Landboforening vært ved en afskedsreception, hvor kunder, familie, kollegaer og samarbejdspartnere er inviteret indenfor i landbocentret kl. 12-15, for at give Jørgens Flensborg en god start på tilværelsen som pensionist.

En ny rolle

Jørgens CV er særdeles omfangsrigt. Han har alle dage været en entusiastisk og engageret planteavlskonsulent, som er vellidt blandt landmændene på Djursland.

Han har været med hele vejen, når landboforeningerne fusionerede, flyttede og i en lang årrække har han haft en ledende rolle i foreningen.

Den sidste titel, Jørgen Flensborg kan skrive på sit CV, er redaktør. Han var foregangsmand for foreningens øgede kommunikation udadtil – et arbejde, som han brugte meget tid på at sætte sig ind i.

”Det var mig, der i sin tid foreslog, at vi skulle have en hjemmeside. Det skulle der snakkes noget for. Jeg synes, at det har været et rigtig spændende nyt område for mig”, fortæller Jørgens Flensborg i en pressemeddelelse.

I årets første medlemsblad, som netop er udkommet, kan man læse et længere portræt af Jørgen Flensborg.

logy