Fortsæt til indhold

Claus Wistoft valgt ind i Tryghedsgruppen

30.000 har stemt i Region Midtjylland

Samfund
Arkiv

30.000 midtjyder har valgt 16 repræsentanter til TryghedsGruppens repræsentantskab. En af dem er tidligere borgmester Claus Wistoft.

Det er de over 30.000 medlemmer af TryghedsGruppen i Region Midtjylland, der de seneste tre uger har afgivet deres stemme, og sammen har de nu valgt 16 repræsentanter til TryghedsGruppens repræsentantskab. Hele 38 kandidater stillede op til valg, og stemmeprocenten blev rekordhøj på 14,2 procent

”Jeg vil gerne ønske alle de valgte repræsentanter tillykke. Det har krævet en stor indsats at blive valgt blandt så mange kandidater. Med deres flotte engagement, kan de få stor indflydelse på TryghedsGruppens fremtid,” siger Jens Bigum, formand for repræsentantskabet.

De valgte repræsentanter får blandt andet indflydelse på, hvilke lokale tryghedsskabende projekter TrygFonden skal støtte, og om TryghedsGruppen skal udbetale bonus til sine medlemmer. TryghedsGruppens medlemmer er forsikringsselskabet Trygs kunder i regionen.

De 16 valgte repræsentanter i Region Midtjylland er: Anja Romby Hauge, Silkeborg, Benny Kirkegaard, Skive, Camilla Fabricius, Aarhus, Claus Wistoft, Syddjurs, Fatma Øktem, Aarhus, Hans Kurt Larsen, Herning, Henrik Herold, Randers,Henrik Ovesen, Favrskov, Jens Winther Jensen, Aarhus, Jørn E. E. Nielsen, Ringkøbing-Skjern, Kurt H. Jørgensen, Herning, Lotte Broder Jørgensen, Viborg, Marianne Kristensen, Silkeborg, Martin Meisler Elmholdt-Svendsen, Holstebro, Rasmus Vestergaard Madsen, Aarhus, Torben Busk, Horsens.