Fortsæt til indhold

Ny uddannelse som outdoor ranger

Kalø Højskole står bag en ny uddannelse i naturens tegn

Samfund
Arkiv

Kalø Højskole har lavet et helt nyt kursus for naturmennesker, og det betyder, at man nu kan uddanne sig outdoorranger på højskolen midt i Nationalpark Mols.

En outdoor ranger kender naturen. En outdoor ranger ved, hvad der skal til for at klare sig under alle forhold og i al slags vejr. En outdoor ranger finder sin egen mad, bygger sit eget shelter og er mentalt i stand til at overkomme udfordringerne.

Jagt og naturens spisekammer (i samarbejde med Danmarks Jægerforbund - Jagtens hus):

Jagtteknik: Skydning med hagl, riffel, bue. Pürschjagt, lokkejagt, trækjagt, trykjagt

Vildtbehandling: Slagtning, partering, brug af kødet i husholdningen

Vild mad

Vildtpleje

Sankning

Samfundsmæssigt perspektiv på jagt

Der bliver mulighed for at tage jagttegn hos Danmarks Jægerforbund over 2 weekender.

Vildmarksliv og overlevelse (i samarbejde med Jon Jensen fra ”Alene i Vildmarken”)

Orientering efter kort, kompas, GPS

Bygning af shelter

Tips og tricks til overlevelse

Klatring

Mountainbiking

Maritim og fiskeri (blandt andre i samarbejde med Nappedam Bådelaug):

Lystfiskeri i hav og sø

Undervandsjagt

Kajaksejlads

Kanosejlads

Fouragering i og ved havet

Kursus følger årets gang. De enkelte fag og emner følger naturens orden – hele tiden med bæredygtighed som det dominerende perspektiv.

På kurset bliver Nationalparken en del af dit daglige liv, men du bliver også en del af livet i Nationalparken. Derfor lærer du ikke kun, hvordan du lever i Nationalparken, men også hvordan den lever med dig. Du lærer, hvordan du benytter den på en måde, der også beskytter den.

Læs mere på højskolens hjemmeside.