Luftdans, 3D-briller og Beatles på Bora Bora
Det nye program på den aarhusianske dansescene er skudt i gang
Sæsonens program på Aarhus' dansescene Bora Bora er netop skudt i gang, og indeholder en bred vifte af oplevelser fra ind- og udland.
Den canadiske koreograf Daniel Léveillé er også tilbage efter at have gæstet Bora Bora i 2013.
Læs også: Til argentinsk tango i Aarhus: Intense blikke og stramme munde
Denne gang fletter han det maskuline og feminine sammen med Bach og Beatles i den rå, atletiske og yndefuldt akrobatiske forestilling 'Solitudes duo'.
En slasket medisterpølse
Humor kombineres med alvor og eftertænksomhed i et af sæsonens to dobbeltprogrammer.
Hilde I. Sandvold tager i 'Dans, for Satan' fat om de fastlåste kønsroller med et glimt i øjet og en slasket medisterpølse i hånden.
Hun får følgeskab af franske Premier Stratagèmes 'Forecasting', der skabes ved brug af en laptop og interaktion med fragmenter af youtube-videoer.