Sæt pris på livets gaver - og send din kæreste et brev

14. februar var det valentinsdag. Alle kæresters helligdag. En forholdsvis ny dag for os danskere, der tror, det er en amerikansk opfindelse. Eller blomsterhandlernes og guldsmedenes. Ligesom mors dag.

I virkeligheden går dagen tilbage til det 3. århundredes Rom, hvor Valentin var en kristen præst. I en tid, hvor ægteskab var forbudt, fordi kejser Claudius havde brug for alle våbenføre mænd til at føre krig.

Valentin trodsede kejserens dekret og viede de unge soldater til deres kærester. Derfor blev han arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning 14. februar. Og et par hundreder år senere helgenkåret af kirken som de elskendes skytshelgen.

Mens han endnu var i fangenskab blev han og fangevogterens blinde datter forelskede i hinanden - og som et mirakuløst tegn på kærlighedens velsignende kraft, fik hun synet tilbage.

Og det var til hende, han efterlod et brev underskrevet “Din Valentin”. Som det senere blev skik, man skrev det til sin udkårne på et særligt kort på valentinsdag.

Herhjemme har folkekirken rundt om forsøgt at genoplive valentinsdag med særlige gudstjenester for kærester i alle aldre.

Men det er svært, fordi dagen ofte ligger i vinterferien, og fordi mange nærer en indbygget skepsis for dagen som en kommercielt opfundet dag.

Uanset oprindelse, så bør man måske overveje, om ikke kærligheden er en årlig mærkedag og en gudstjeneste værd? Selvom det naturligvis var bedre at fejre sin elskede hver dag året rundt. For kærligheden lever af at blive udtrykt.

I år sker der så det, at askeonsdag falder på valentinsdag. Askeonsdag er den dag, fastetiden begynder.

Oven på festlighederne fastelavnssøndag, flæskemandag og hvide tirsdag, hvor man har slået katten af tønden og mæsket sig i kød, hvedebrød, fedt og sødt - så begynder fasten askeonsdag. Hvor man skærer netop alt dét ud af sin kost.

Kristen faste er altså ikke, som alle mine konfirmander efterhånden tror, at man ikke spiser fra solopgang til solnedgang. Det er muslimsk faste, ramadan.

Kristen faste er at skære overfloden væk. For at komme ind til det væsentlige.

Det er sundt og godt engang imellem at besinde sig på livets gave. At overveje, hvad der er væsentligt i livet. Vi har det nok alle sammen sådan, at vi indimellem taber fokus - eller har fokus på noget, der ikke gør os godt.

Så har vi brug for at besinde os. Tænke os om. Mærke efter.

Det er det, vi har gudstjenesten til. Ikke kun i fastetiden.

En time om ugen går vi ud af dagligdagens gøremål og tankemylder og ind i et rum, hvor der i mere end én forstand er højt til loftet.

Her er vi bare. Her lytter vi. Her synger vi med på de salmer, der har lagt ord til menneskers håb i generationer før os. Her går vi ind i vores hjerte og finder den bøn, der bor i os. Den længsel, der behøver næring. Åndelig føde.

Askeonsdag skærer vi ind til benet for at finde ind til det væsentlige. Til kærligheden.

På den måde hører valentinsdag og askeonsdag smukt sammen. Vi fejrer den i Ovsted kirke kl. 19.30 - med Højland-duoen på saxofon og klaver.