Pensionister på Løvspringstur
Arkiv
Mols er destinationen, når Allingåbro-Vivild og Omegns Pensionistforening drager på løvspringstur tirsdag 8. maj.
Thorsager Rundkirke er dagens første besøg efter bussen fra kl. 9.15 har samlet op ved stationen i Allingåbro, købmanden på Bakken og ved Vivild Borgerhus.
Efter besøget i Thorsager er næste stop Karlsladen ved Kalø Hovedgård, som er en udstillingsbygning, hvor Nationalpark Mols Bjerge præsenteres. Der bliver måske også et besøg på Jagtslottet.
Efter middagsmad i “Hyttefadet” i Ebeltoft, går det videre til et besøg på Rock Museum Memory Lane på Fuglsøcentret.
Tilmelding senest 1. maj.