“Livet og kærligheden” - digte fra fjorden

Han var langtfra nogen debutant udi forfatteriet. Havde skrevet fem bøger – den første i 1994.

Men alligevel var “Livet og kærligheden” – en meget personlig digtsamling – på mange måder en grænseoverskridende oplevelse for Karsten Andersen fra Uggelhuse.

Bogen med de 31 digte kom på gaden for et par uger siden.

Og allerede i løbet af maj er Karsten bogaktuel med en ny udgivelse. Men denne gang på hans lidt mere komfortable boldgade, nemlig en bog, der beskriver årets gang omkring jagten og den smukke natur ved fjorden – som måske nok er Karstens allerstørste og vedholdende kærlighedaffære, der har varet ved stort set gennem hele hans 63 år lange liv.

Karsten Andersen er af mange kendt som “sivskomageren fra Uggelhuse.

Men faktisk er det med at sy sivsko slet ikke noget, der går så langt tilbage i tiden.

Faktisk syede han sin første sivsko i 1990 efter sin fars død. En fra byen kom forbi og bad Karsten om at sy et par sivsko. Det havde hans far jo gjort gennem et langt liv.

Karsten var ikke helt sikker på om han nu magtede det håndværk, men hurtigt viste det sig, at han havde luret sin far kunsten af uden rigtig at vide det. Og siden da er det blevet til tusindvis af sivsko.

“Jeg sidder næsten altid at syr på en sivsko” fortæller Karsten.

Og rigtigt er det da også, at så snart har har skænket en kop kaffe til Folkebladets udsendte, ja så tar han fat på nål og tråd, mens han fortæller beredvilligt og engageret om sit liv som forfatter, naturelsker, jæger, skolelærer - men først og fremmest om at være et menneske, der sætter en stor ære i at være nærværende og en del af fællesskabet i det lille landsbysamfund ved fjorden.

Livet ved fjorden

Karsten er født i 1954. Han har det meste af sit liv boet i Uggelhuse, hvor både hans far og bedstefar levede deres liv ved og på fjorden.

Hans bedstefar som fisker på fjorden, mens hans far høstede rør på fjorden. Sivene blev så siden bearbejdet hjemme på et af byens dengang hele fire rørvævsværksteder.

Og så blev der ellers syet sivsko i tusindvis derhjemme.

For 12 år siden købte Karsten den tidligere slagters bygninger, så han i dag har en bolig med nogle få hundrede meters afstand til hans elskede fjord.

Og den tur tager han så flere gange hver dag med en af sine tre herlige jagthunde.

Det med skriveriet er kommet til sådan lidt ad omveje. Men det blev for alvor alvor med bogen “Fjordjæger”, der blev udgivet på forlaget Pinus i 1994.

Forud var gået en temmelig dramatisk begivenhed til søs, hvor Karsten og hans jagtkammerat flere gange frygtede, at nu var det slut.

“Det er faktisk en lidt skrækkelig historie. Sammen med en kammerat var jeg taget ud for at drive jagt på havet mellem jul og nytår. Vi gik fejl af den revle vi skulle ud til og pludselig drev vi til søs. Og vi drev hele dagen to-tre kilometer ude parallelt med Djurslands kyst. Vi var så langt ude mentalt, at vi tænkte, at det her, det overlever vi ikke.”

Til alt held vendte vinden en smule, og de to jagtkammerater kunne drive i land på den anden side af Skovgårde.

Den oplevelse fik Karsten til at bruge skriveriet som en form for terapi, som han kunne bruge til at fjerne den frygt, som oplevelsen på havet havde plantet godt og grundigt i ham, hver gang han efterfølgende skulle på jagt på vandet.

Hans første skriveri blev en novelle, som han fik optaget i et populært ugeblad. Tidligere havde han haft flere indlæg, der var bragt i jægernes eget blad.

Det var i samme periode, at Karsten begyndte at læse til lærer, at tanken om forfatteriet for alvor tog fart.

I 1995 fulgte så bogen “Bukkejæger” om landjagt og siden “Uden Kuglefang” og “Øst for Skanhagen – Glemte jagthistorier” og i 2013 “Kanonsnedkerens søn”, hvor Karsten forfattede en række noveller, der alle fandt sted i en lille landsby, der godt kunne være Uggelhuse. Handlingen udspilledes fra 1945 og til op midt i 1960èrne.

Livet på godt og ondt

Digteriet kom på tale lidt på opfordring.

“Det skulle handle om kærligheden til livet, kærligheden til den kvinde jeg har giftet sig med og kærligheden til naturen.”

Karsten erkender, at den proces på mange måder blev lidt af en grænseoverskridende oplevelse.

“Den handler om mit liv på godt og ondt og det, jeg holder af i tilværelsen. Man kan ikke skrive digte uden at komme tæt på sig selv. Jeg har været nødt til at tage fat i det, som rører sig i mig. Man er nødt til at være ærlig, når man skriver digte.”

Som udpræget friluftsmenneske giver det Karsten en særlig bevidstgørelse af det, han oplever, når han sætter sig til tasterne.

“Det giver mig en stærk tilfredsstillende at kunne sætte ord på de helt fantastiske oplevelser, jeg får ude i naturen. Vi, der færdes i naturen, vi er stærkt privilegerede. Vi oplever ting, som andre mennesker aldrig kommer til at se. For eksempel det at sidde i sin jolle, og der så kommer en spurvehøg og sætter sig i fem minutter”.

Midt maj udkommer en jæger- og naturbog, der beskriver året 2017. Bogen handler også om Karstens liv som lærer, som far og familiemenneske – ja det hele menneske.

Der er da også blevet plads til Karstens 8. klasse på Auning Skole, hvor eleverne har bidraget med bogens titel - “En jæger gik at jage”.