Fortsæt til indhold

Wrestlingshow i Hadsten

Samfund
Arkiv

Når Sløjfen to gange om året sammensætter aktivitetsprogrammet for den kommende sæson, forsøger bestyrelsen at skabe plads til både traditioner, eksempelvis den årlige julekoncert, og fornyelser.

Og det wrestlingshow, man lørdag den 10. februar klokken 15 kan opleve i huset, må siges at være noget ganske nyt.

Sløjfen har gennem de seneste år arbejdet på at kunne præsentere en form for kampsport i huset, og når wrestlerne fra Bodyslam pro-wrestling indtager bokseringen, er der dømt hæsblæsende show med masser af action for store og små.

Showet, der er familievenligt, er en blanding mellem underholdning og sport, hvor der både er elementer fra scenekunst og brydning.

I løbet af eftermiddagen kæmpes der 5-6 kampe med danske og svenske wrestlere. Der vil være mulighed for at tage billeder og få autografer efter showet.

Det anbefales, at børn minimum er 10 år. Billetter købes i forsalg på www.hadstenkulturhus.dk eller dit lokale bibliotek i Favrskov. logy