Fortsæt til indhold

Elever på slap line i agentkomedie

Samfund
Arkiv

6. klasse fra Voldumegnens Friskole kom på slap line, da de i slutningen af januar, efter ugers øven og kulisse-opbygning spillede stykket “Agent 0,07 i aktion”.

En agentkomedie af den sjove slags, der på bedste “falde-på-halen vis” fik rørt publikums lattermuskler.

Hvis man spørger børnene hvad de fik ud af at arbejde med skuespil er svaret mange ting, forklarer Britt Jepsen, lærer på Voldumegnens Friskole.

“Alle har rykket sig meget på det personlige plan. De er blevet mere modige i forhold til at stille sig op foran en større menneskemængde og er vokset med opgaven med at tage ansvar for nogle bestemte ting, der skulle ordnes til kulisserne. De har lært, at hvis man yder en god indsats, lønner det sig også i den sidste ende. Børnene lærte at de skulle lytte til hinanden - både være gode til at give konstruktiv kritik og ros”, lyder det fra Britt Jepsen.

“Vi voksne oplevede, hvordan klassen tog ejerskab af skuespillet, og det var en fornøjelse at følge denne udvikling,” fortæller hun til sidst.