Genoplev ungdommen på biblioteket
Margit Bagger fra Hadsten Lokalarkiv har set nærmere på, hvilke titler Hadsten Bibliotek købte ind fra 1944-1953 og blev på den vis mindet om store læseoplevelser fra sin ungdom. Flere af de bøger, der udkom i denne periode – blandt andet Røde Orm af Frans Bengtsson og Gösta Berlings saga af Selma Lagerlöf – er der stadig stor efterspørgsel på, mens andre, blandt andet en heste-serie af Mary O' Hara, om end den stadig står på 36 biblioteker i Danmark, nok er glemt af de fleste.
Kunne du tænke dig at tage med på en nostalgisk rejse tilbage til perioden, eller er du nysgerrig efter hvilke romaner fra denne periode, der stadig er læseværdige, så kig forbi Hadsten Bibliotek lørdag 10. marts, hvor Margit fortæller om både de gode og mindre gode oplevelser fra denne tid.
Hadsten Bibliotek byder på kaffe/te og har desuden i været i kælderen for at finde de såkaldte tilvækstprotokoller fra 1924 til 1963, så man kan blive klogere på, hvad skattepengene gennem tiden er blevet brugt på.logy