Fortsæt til indhold

Sidste nyt fra bredbånds- og tv-fronten

Samfund
John Pedersen

“En messe er det perfekte sted at skabe nye kontakter og ikke mindst møde vores mange medlemmer af foreningen. Vi er sikre på, at der igen i år vil være mange, der vil lægge vejen forbi vores stand for at høre om muligheder og nyheder. Vi befinder os nemlig i en verden, hvor der hele tiden sker noget nyt inden for bredbånd og tv”, lyder det fra Henrik Hougaard, næstformand i Samsignal.

Derfor stiller Samsignal naturligvis med en stad på Forårsmessen i Grenaa Idrætscenter 10. og 11. marts.

Samsignal har mere end 6000 husstande som medlemmer og samlet set er der mere end 14.000 borgere i Trustrup, Hammelev og Grenaa, der har bredbånd eller ser tv via Samsignals anlæg.

Samsignal tilbyder produkter fra alle hylder inden for bredbånd og tv. Har man som medlem en tv-pakke, får man bredbånd med en hastighed på 4/1 Mbit til 0 kroner, ligesom der er mulighed for at købe forskellige bredbåndspakker med hastigheder op til 300/50Mbit uden der er et krav om køb af tv-pakker.

“Der er rigtigt mange muligheder og vi vil benytte Forårsmessen til at hjælpe og vejlede om det helt rigtige produkt. Med en tv-pakke fra Samsignal får man underholdning præcis som man vil have det - både med og uden tv-boks og vi har helt sikkert den rette løsning både inden for bredbånd og tv”, udtaler Henrik Hougaard.

Kontakten til medlemmerne er et vigtigt element for bestyrelsen i Samsignal, som i 2017 derfor valgte at åbne en servicebutik i foreningens lokaler på Havnevej i Grenaa.

Butikken har åben hver torsdag fra klokken 14 til 17. Her kan medlemmerne komme på besøg og høre om mulighederne inden for tv og bredbånd og der har været stor interesse for det nye tilbud.

“Med åbningen af vores servicebutik har vi oplevet stor interesse for selv at sammensætte sin helt personlige tv-pakke. I mange tilfælde kan medlemmet samtidig spare penge eller for det samme beløb få nye muligheder via SmartTv, hvor man for eksempel kan se programmer syv dage tilbage på de fleste kanaler, starte forfra på igangværende programmer eller sætte tvèt på pause. Det glæder vi os til at fortælle meget mere om på Forårsmessen”, siger Henrik Hoigaard.

Samsignals næstformand understreger, at Samsignal er forskellig fra mange af konkurrenterne på markedet.

“Vi har medlemmer, ikke kunder. Vores medlemmer betaler alene et kontingent én gang til foreningen uanset hvilket produkt medlemmet har valgt. Derfor kan man være sikker på, at vi yder rådgivning for medlemmets skyld, og ikke for, at en virksomhed skal tjene penge. Vi lægger i bestyrelsen stor vægt på rådgivning af medlemmerne, så det er medlemmets behov der er udgangspunktet for valg af produkter”