Fortsæt til indhold

Hamsterhjulet

Samfund
Af Hans Boas, sognepræst i Lystrup Kirke og Elev Kirke

Vi har godt nok haft mange forskellige kæledyr hjemme hos os: Hund, kat, marsvin, kaniner og en papegøje! Kæledyr kan være søde og sjove – men de kan også give sorger og bekymringer. Den dårligste oplevelse, jeg har haft med et kæledyr, var, dengang vi havde en lille hamster. Hamstre bliver nemlig ikke ret gamle – et års tid hvis man er heldig. Så længe levede vores lille hamster ikke; den døde efter et par måneder. Det er svært at forstå, når man er seks år gammel, at der skal holdes begravelse i haven så kort tid efter, et nyt familiemedlem er flyttet ind. Hamsteren hamstrer og løber rundt og rundt i sit hamsterhjul. Og hvis man kun går op i at hamstre og løbe hurtigt, kan det hænde, at man ikke bliver ret gammel.

”Jeg er så træt af bare at løbe rundt i det her hamsterhjul,” var der én, der sagde til mig forleden. Jeg blev helt forskrækket over den bemærkning. Men sådan er der nok flere af os, der har det ind imellem. Hvis man altid bare halser af sted for at nå det hele, og alt for ofte oplever, at der ikke er overskud til, at man kan gøre noget godt for sig selv og sin familie, så har man et problem.

Men det behøver ikke være sådan. Man kan godt vælge at gøre noget andet. For eksempel gå til kor en gang om ugen. Det har jeg gjort i rigtig mange år, og det bliver man altså glad i låget af. Eller man kan gå til vinterbadning. Det har jeg så kun prøvet to gange – og det er hundekoldt! Men det er godt nok skønt at komme ind i den varme sauna efter en iskold dukkert. Man glemmer alt det, som ellers fylder af opgaver og problemer.

LÆS OGSÅ: Der er så meget, vi ikke er nødt til

Mit bedste råd lyder nu alligevel: Gå i kirken om søndagen! Bare engang imellem … Det virker med garanti! Jeg har prøvet det rigtig mange gange efterhånden. Det er skønt bare at sidde dér på bænken og lade Guds kærlighed, glæde og fred strømme ind over sig. Man slipper for at skulle præstere en hel masse. Man slipper for at skulle gøre sig klog og stå parat. Man får lov til bare at være og hvile i, at hér er der godt at være – og det er fint nok at være, som man er.

Så bliver der plads til troen på, at vi har noget godt i vente – og at det faktisk er værd at vente på!