Doktor Knivskarp levede op til sit navn
Havål blev dissekeret, da doktor Knivskarp stod for bilogiundervisningen i Kattegatcentret - uden for skoletid
GRENAA: Selv om skoleskema og bøger i sidste uge var gemt langt væk, fordi skolerne havde vinterferie, så kan man godt på en onsdag formiddag blive klogere. For eksempel på, hvad der i grunden gemmer sig inde i en velvoksen havål.
Doktor Knivskarp levede helt og aldeles op til sit navn, da han onsdag formiddag fandt både den lille skalpel, den store kokkekniv og sågar også en lille sav frem fra gemmerne under bordet, da Kattegatcentret i Grenaa som et led i vinterferieaktiviteterne inviterede på dissektion af en havål.
Den tunge fisk, der ikke er i familie med den europæiske ål, som vi med stor fornøjelse fortærer med stuvede kartofler og masser af persille, er for år tilbage blevet fanget af en fisker i de danske farvande og så skænket Kattegatcentret, hvor den har taget godt grundigt på og blevet større og større i Oceanariet.
Drastisk drejning
Men havålens livscyklus tager en drastisk drejning for hunnens vedkommende, når den på et tidspunkt sådan set lader kroppens inde organer gå til grunde for i stedet at producere kilovis af æg, der skal sikre artens videreførsel.
Så langt nåede Kattegatcentrets havål ikke, for inden blev den aflivet og lagt på køl - og onsdag dissekeret for et stort publikum af børn med fingrene for næsen, forældre og bedsteforældre.
»Det kan godt være, at nogle grænser bliver rykket, når jeg begynder at skære. Det kan godt virke lidt ulækkert for nogle af jer,« lød de advarende ord fra Doktor Knivskarp, inden skalpel og kniv kom i funktion.
Spises ikke
Havålen yngler ikke i fangenskab. Og den ender heller ikke på mange danske spiseborde. Dissektionen afslørede da også, at kødet for en stor del er næsten gelé-agtigt. Fisken lever fra Island til Middelhavet og kan blive ganske stor - op til tre meter og med en vægt omkring de 100 kilo.
Ved 5-15 års alderen bliver den kønsmoden – og hold nu fast: Ålens indre organer begynder at degenerere, skelettet afkalkes, den taber tænderne og holder op med at æde.
Efterhånden fyldes kropshulen med æg eller sæd, afhængig af køn. Havålens sidste mission er nu at finde sit livs eneste udkårne, for efter gydning og befrugtning af op til otte millioner æg er der ikke andet tilbage end at lægge sig til at dø.
Havålen lever af fisk, krebsdyr og blæksprutter og har ry for at være et aggressivt bæst, der angriber dykkere og svømmere med sine stærke kæber og skarpe tænder.