Vi bedriver ikke kasinoøkonomi

”Kasinoøkonomi og fantasimillioner,” kaldte Nye Borgerliges daværende byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen budgetforslaget, da han sidste år i september forlod budgetforhandlingerne på Aarhus Rådhus.

Dengang afviste borgmester Jacob Bundsgaard (S) kritikken. Og det gør han også nu, hvor Folketinget har sendt forhandlingerne om den kommunale udligningsreform ud i det blå.

Og med det også Aarhus Kommunes mulighed for at få de 200 mio. kr., som ved sidste års budgetforlig blev regnet med i budgettet for 2019 og frem. Baggrunden var en forventning om, at udligningsreformen ville rette op på en såkaldt systemfejl i det kommunale beskæftigelsestilskud. Nu skal Aarhus Kommune gennem en voldsom sparerunde. Præcis som Lars Boje Mathiesen forudsagde.

»Lars Boje Mathiesen har ikke ret i, at vi lagde et kasinoøkonomibudget. Vi havde taget højde for, at situationen kunne opstå, og vi kommer stadig til at lave langsigtede budgetter fremover,« siger borgmester Jacob Bundsgaard.

For Aarhus Kommune betyder sammenbruddet i forhandlingerne på Christiansborg, at kommunen vil mangle omkring 275 mio. kr. i budgettet næste år. Ud over tabet på beskæftigelsestilskuddet taber Aarhus Kommune på de omlægninger, der gennemføres under alle omstændigheder.

»Jeg vil nu indkalde forligspartierne bag budgettet for 2018 for at drøfte situationen. Det indgik som en del af budgetforliget for 2018, at forligspartierne samles, når konsekvenserne af udligningsreformen er kendt,« siger borgmester Jacob Bundsgaard, der ærgrer sig over, at Folketinget ikke har kunnet opnå enighed om, hvad borgmesteren kalder ”oplagt fejlretning”.

Stort flertal

30 af 31 byrådsmedlemmer står bag det indeværende budget. Under forhandlingerne i september sidste år var det et krav fra borgmester Jacob Bundsgaard, at partierne accepterede de indlagte forudsætninger i budgettet, hvis de ville være med i forhandlingerne. Flere borgerlige partier medgav dengang, at konsekvensen kunne blive senere besparelser, fordi forudsætningerne i budgettet ikke var »økonomisk fuldt ud forsvarlige«, som K-leder Marc Perera Christensen dengang kaldte det. I dag er han hverken overrasket eller chokeret over sammenbruddet i Christiansborg-forhandlingerne.

»Vi står over for en effektiviserings- og spareøvelse som følge af de beslutninger, byrådet sidste år traf. Netop på grund af risikoen fik vi også indført i budgetaftalen, at alle partierne i aftalen skal være med til oprydningsarbejdet, hvis forudsætningerne ikke holdt,« siger Marc Perera Christensen.

Venstres politiske ordfører i Aarhus Byråd, Hans Skou, vil ikke pege på en løsning på de økonomiske udfordringer før efter mødet med borgmesteren.

»Vi blev måske grebet af eufori under budgetforhandlingerne. Men den væsentlige forudsætning i budgettet er forsvundet. Derfor skal forligspartierne i arbejdstøjet, og det er vi klar til. Vi skal løse problemerne sammen,« siger Hans Skou.

Bag om budgettet: Syv spørgsmål til borgmesterens budgetforslag

Jan Ravn Christensen, politisk ordfører for SF, forventer, at budgetforligskredsen mødes snart for at drøfte mulige løsninger.

»Det er trist, at der er gået politik i hele udligningsreformen, og at en kommune som Aarhus, der vokser så meget, ikke kan få lov til at følge med,« siger han.

I september sidste år skrev JP Aarhus om de usikre faktorer i Aarhus Kommunes kommende års foreslåede budgetter. Søren Serritzlew, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, kunne dengang ikke vurdere, om forudsætningerne i kommunens budget var for optimistiske, men han henviste til, at tidligere forskning viser, at der er en meget stærk tendens til, at politikerne i valgår skruer op for budgetterne for at tækkes vælgerne:

»Derfor må man forvente, at der bliver budgetteret mere generøst og optimistisk i år,«, sagde Søren Serritslew forud for budgetforliget 2018-2021.