Smid tøjet
Arkiv
Når solen endelig kommer frem, banker forårsrengøringen også på døren. Indholdet i skabene skal sorteres, og i april kan du slå to fluer med ét smæk. Her kan du nemlig donere dit brugte tøj, sko og tekstiler til Røde Kors i Ulstrup eller Thorsø. Herefter trylles tøjet om til penge, som bliver brugt til gavn for sårbare personer både i Danmark og udlandet. Tøjet kan doneres i tøjcontainere foran butikkerne eller hos personalet.
Det kan være en gammel jakke fra forrige årti eller en bluse, som stadig har mærket på sig. For dig er det ikke meget værd, men det kan hurtigt trylles om til hjælp og nødhjælp. Kampagnen 'Smid Tøjet' løber over stablen fra 9.-22. april i hele landet. gs