Fortsæt til indhold

Ungdomskor synger i Glasmuseet i Ebeltoft

Djursland Stemmer med Mols-Helgenæs Ungdomskor

Samfund
Arkiv

Glasmuseet Ebeltoft er klar med koncert nr. 3 i rækken af små, uformelle koncerter, som under den fælles titel 'Djurslands stemmer', hen over vinteren præsenterer lokale amatørkor for museets gæster.

Lørdag 3. marts kl. 14 er det Mols-Helgenæs Ungdomskor, der sætter lyd til glaskunsten.

Mols- Helgenæs Ungdomskor består af 13 piger i alderen 13-14 år.

Koret synger rytmiske sange i flerstemmige satser. Udover de faste gudstjenester og koncerter i kirkerne på Mols og Helgenæs planlægger koret blandt andet en koncertrejse til Hamborg sidst i maj - en del af programmet til denne tur vil pigerne under ledelse af Judith Völker præsentere på Glasmuseet.

Koncerten varer 20-30 minutter og finder sted midt mellem de udstillede værker.

Korsangen nydes stående, hvor man nu kan finde sig til rette – der stilles ikke stole op, og man er velkommen til at gå rundt og nyde udstillingerne imens. Der betales almindelig entré til museet. Se programmet for koncertrækken på www.glasmuseet.dk