Fortsæt til indhold

Om mystiske øer...

Samfund
Biblioteksklumme, Jens Rasmussen. Hørning Bibliotek

En dag hvor jeg lå i min sofa og slappede af, kastede jeg et blik på vores ret store verdenskort fra IKEA, som hænger over sofaen.

Jeg lagde mærke til, at langt de fleste stillehavsøer lå i de tropiske bælte, mens havet længere sydpå var tomt og øde. Men ikke helt. Nogle små uanselige rev sydøst for New Zealand fanger min opmærksomhed: Maria Theresa Reef og Ernest Legouve reef.

Revet eller øen Maria Theresa blev rapporteret af den franske Kaptajn Asaph P. Taber fra hvalfangerskibet Maria Theresa 16. november 1843. Stedet blev da også på nogle kort kaldet Tabor Island (ikke Taber) efter kaptajnen.

I 1868 brugte den franske forfatter Jules Verne øen i sin eventyrroman ”Kaptajn Grants børn”. Her finder hovedpersoner til sidst den strandende Kaptajn Grant på øen ”Maria Theresia”.

De efterlader skurken, mytteristen og piraten Ayrton på øen, så han kan tænke over hvad han har gjort.

”Paganel og John Mangles studerede søkortet for at finde en ø, hvor de kunne sætte Ayrton i land. Netop på 37. breddegrad lå der en lille isoleret ø, der var kendt under navnet Maria Theresia, og som kun var en ensom klippe midt ude i Stillehavet, 6000 kilometer fra den amerikanske kyst og 1000 km fra New Zealand”.

I 1874 skrev Juels Verne den selvstændige fortsættelse ”Den mystiske Ø”. Her strander nogle amerikanere på flugt fra borgerkrigen med en luftballon et sted i Stillehavet. De er nogle meget opfindsomme og arbejdsomme mennesker og snart har ud over et stenhus også fået bygget sig et skib og fundet frem til deres lokation.

En dag driver der en flaskepost i land på ”Lincoln Island”, som de kalder den. Den er fra piraten Ayrton som er strandet ikke langt derfra. De redder ham, men må tage et opgør med hans gamle piratbesætning. Amerikanerne bliver hjulpet på øen af en ukendt person.

Det viser sig at være den legendariske ubådskaptajn Kaptajn Nemo, fra ”En verdensomsejling under havet”. Han dør kort efter, og et vulkanudbrud ødelægger det meste af Lincoln Island.

I 1902 rapporterede besætningen på det franske skib Ernest Legouvé et rev som ifølge Wikipedia passer i beskrivelsen til det, der tilbage af det fiktive Lincoln Island.

Hverken Ernest Legouvé-revet eller Maria Theresa/Tabor er nogensinde fundet siden dengang, og havet der omkring har en dybde på 5000 meter.

Men det er alligevel fantastisk at øerne, på trods af at alt tyder på de er et fupnummer udtænkt af opfindsomme franske søfolk, alligevel dukker op på moderne kort, som for eksempel det vægkort jeg har i stuen.