Fortsæt til indhold

Tag med på hjernerejsen

Samfund
Arkiv

Spænd VR-brillerne og oplev et helt menneskeliv passere på blot fem minutter. Byg en 3D-kropsdel af piberensere, og bliv klogere på tarmes funktioner, når Experimentarium udfører en live-dissektion.

Alt det får skoleelever fra Favrskov Kommune lov til at opleve, når DR og Experimentarium besøger Hammel Bibliotek tirsdag 6. marts.

Initiativet hedder 'Hjernerejsen' og er en del af DRs videnskabstema 2018: 'Viden skaber os'.

”Med VR og interaktive øvelser giver vi eleverne mulighed for at opleve videnskaben helt tæt på. Gennem levende sanseoplevelser får børnene lov til at mærke, hvor magisk udviklingen i vores hjerner og kroppe i de forskellige livsfaser egentlig er,” fortæller Line Nordbo, der er redaktør i DR, i en pressemeddelelse.

I uge 8, 9 og 10 rejser DR og Experimentarium sammen afsted til flere udvalgte biblioteker i landet og fører kommunernes skoleklasser gennem både VR-oplevelser, hjerneøvelser og dissektioner af grisetarme.

logy