Punkthus må ikke ændre på terrænet-niveauet
Mange nabo- indsigelser mod terrænregulering
Entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby A/S har fået afslag på en ansøgning om dispensation til at udføre terrænregulering ved blok 4, Kongefolden 14-16, der er under opførelse.
Ansøgningen har været i nabohøring, og her kom der bemærkninger fra 20 naboer, der blandt andet var bekymret for, at terrænet ville blive reguleret med så stejle skråninger, at overfladevand ville løbe ned på den offentlige sti og nabogrundene ved kraftige regnskyl.
Naboerne pegede også på, at stejle skråninger ikke vil være i overensstemmelse med det øvrige område, hvor terrænet er forsøgt reguleret så naturligt som muligt.
Kommune har samtidig vurderet, at terrænreguleringen, der er søgt om, ikke er nødvendig for at opføre byggeriet. Sluttelig konkluderer kommunen, at bygningen fortsat fremstår i seks etager, selv om kældervæggen bliver synlig mod syd mere end 1.25 meter over terræn.
Det sidste betyder imidlertid, at der skal tælles 65 m2 areal fra kælderen med i det samlede bruttoetageareal.
“Det giver dog ingen problemer, og vi retter terrænet til, som kommunen ønsker,” siger projektleder hos entreprenøren, Per Falstie.