Munkekroen er ikke vigtig nok
Senest 9. maj, men sandsynligvis før, kommer der en afgørelse på, om fredningen af Munkekroen på Adelgade bliver ophævet, så bygningen kan rives ned. Det fortæller Vibe Ødegaard, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.
Styrelsen er i øjeblikket ved at gennem de i alt otte høringssvar, der er indkommet i forbindelse med et ønsket om nedrivning, og Vibe Ødegaard konstaterer, at hovedparten af høringssvarene går imod en affredning.
LÆS OGSÅ: Næsten enigt byråd bag affredning
Der er flere gange fra forskellige ejere af Munkekroen søgt om affredning og tilladelse til at rive Munkekroen ned, men hver gang, senest i 2016, har Slots- og Kulturstyrelsen sagt nej. Et sådant nej åbner for muligheden for, at ejeren kan forlange, at Staten overtager bygningen, hvis en række betingelser omkring ejendommens afkastningsgrad er opfyldt. Det har Taksationskommissionen i 2012 afgjort ikke er tilfældet med Munkekroen, hvorfor Staten har kunnet sige nej til et ejerønske om overdrage kroen til Staten mod en erstatning.
Slots- og Kulturstyrelsen kunne alligevel havde valgt at overtage Munkekroen. Hvorfor er det ikke sket?
“Det sker yderst sjældent, vel kun en gang for hver 10. år, at vi overtager en bygning. I de tilfælde er det tale om helt ekstraordinære bygninger som et tanghus på Læsø eller en vandmølle på Fyn,” forklarer Vibe Ødegaard.
Så Munkekroen, der var en af de første bygninger i Danmark, der blev fredet, er ikke ekstraordinær?
“Ikke i vores optik. Man skal huske på, at der blevet fredet rigtig mange huse, efter at bygningsfredningsloven trådte i kraft i 1918,” siger Vibe Ødegaard.
Kan ændre holdning
Slots- og Kulturstyrelsen har altså hidtil holdt hånden over Munkekroen, der imidlertid er forfaldet en hel del fra 2012 til 2018.
Betyder det, at styrelsen skifter mening i forhold til nej'et i 2016 til at ophæve fredningen.
“Det er ikke afgjort, men vi er opmærksomme på den udvikling, kroen har gennemgået,” lyder det fra Vibe Ødegaard.