“Hvis det er det, Grenaa har gang i - så siger jeg velbekomme”

GRENAA: Lige siden dronning Margrethe i 1995 sørgede for at fjerne klædet og afslørede skulpturen “Ofrende”, skabt af den snart 74-årige kunstner Peter Brandes og skænket Grenaa i anledning af byens 550 års jubilæum af Djurslands Bank, har den været omdiskuteret - og måske aldrig helt forstået af den by, der fik den.

Den er blevet kaldt grim, negativ og slet ikke passende til en bymidte. Og nu er der så en tænkepause, fordi Grenaas centrum skal fornyes, så statuen er anbragt i depot, mens belægningen skiftes, hvor den stod.

Forleden var Peter Brandses så tilbage i Grenaa, hvor han også en måneds tid efter afsløringen var på besøg for at fortælle om sin kunst i almindelighed og “Ofrende” i særdeleshed.

Denne gang er anledningen en udstilling af godt et halvt hundrede værker - malerier, grafik, glasmosaik, keramik og skulptur - med tilknytning til en ganske bestemt ofring. ”Det Gamle Testamentes” fortælling om Abraham, der får besked om at ofre det kæreste, han har, nemlig sønnen Isak, på Moriabjerget.

Omdiskuteret værk

Det er også den fortælling, der ligger bag det omdiskuterede kunstværk, der står i vejen for en omlægning af pladsen foran det gamle arresthus og kirken.

“En by har brug for et fixpunkt. Det kan være uret på kirken - eller det kan være en statue. Men en bølge er gået gennem danske byer. Mere og mere skal fjernes, men for hver gang der forsvinder et historisk holdepunkt, bliver byerne mere og mere kønsløse. Tag bare Rådhuspladsen i København. Tidligere vidste man, hvordan den så ud, men nu husker jeg kun pladsen for konstant at være under ombygning. Det samme gælder Kongens Nytorv, som hele tiden er i opløsning. Og jeg må bare sige, at hvis det er det, Grenaa har gang i - så siger jeg velbekomme,” siger Peter Brandes.

Han understreger, at han jo godt ved, at intet varer evigt - og forandring skal der til.

Fjerner ikke kirken

“Men man fjerner jo heller ikke bare lige kirken. Og sådan har jeg det også som udgangspunkt med en skulptur som min. Det er jo ikke tilfældigt, at den blev placeret, hvor det skete i 1995 - tæt ved både kirke og arrest. Det ene sted er forbundet med tro - og det andet med lov og orden. Det har folk i Grenaa bare aldrig helt forstået - og skal jeg være helt ærlig, er jeg da irriteret over, at den nu åbenbart skal flyttes for at give bedre plads til en café eller noget udeservering,” siger Peter Brandes.

Han minder om, at han har sin kunstneriske ophavsret - en rettighed, der skal respekteres i 70 år efter hans død.

“Men nu har kommunen så henvendt sig til mig og fortalt om deres planer. Og jeg har indtil videre givet dem lov til at stille skulpturen i depot. I maksimalt ni måneder - og så kommer jeg og siger, hvor statuen skal placeres. I princippet kunne jeg bare sige, at den skal stå samme sted som før, men det vil jeg ikke. Jeg har nogle ideer til, hvor den skal stå.”

Peter Brandes har forstået den lokale folkestemning i retning af, at nogle ikke vil flytte skulpturen - og andre vil slet ikke have den i byen.

Svært at diskutere kunst

“Det er jo svært at diskutere kunst. Nogle kan godt lide farven rød, andre holder mere af blåt - og det skal jeg jo ikke være dommer over. Men jeg kan godt lide diskussionen, for debat er jo tegn på, at tingene ikke er ligegyldige, siger han.

“Men jeg vil sætte pris på, at debatten og kritikken er velbegrundet. Hvis folk bare siger, den er grim, kan jeg ikke bruge det til noget,” siger Peter Brandes.

Der er mange andre symboler i fortællingen om Abraham og Isak for Peter Brandes. Hans farfar blev henrettet i kz-lejren i Auschwitz under anden verdenskrig, og det har præget hans tanker tanke om retfærdighed og uretfærdighed.

Den fuldstændig forrykte historie om faderen, der gør klar til at ofre sin søn, fordi Gud bød ham det, er en historie, hvor tro ophæver forstanden.

“Forinden havde Gud sagt til lykke til Abraham. Du og Sara får en søn, hvorefter han kræver ham ofret. Denne totalt vanvittige handling er for mig et billedligt tegn på den uskyldige, der bøjer sit hoved for at blive ofret,” forklarer Peter Brandes.

Det var arbejdet med skulpturen i Grenaa, der betød, at Peter Brandes siden lavede en af sine store vaser til Marselisborg slotshave.

“Da dronning Margrethe afslørede min skulptur, bad hun mig ved sammenkomsten om aftenen på kongeskibet i Grenaa Havn at lave en vase til haven ved Marselisborg.

Vasen blev afsløret i 1998. To år forinden gjaldt det afsløring af hans dengang største vase, som står ved Holocaust-Museet i Jerusalem.

Brandes er meget beæret over at være repræsenteret netop der, hvor man mindes drabet på jøderne. Hvor han samtidig kan tænke på historien om farfar Isak og alle de andre ofre.