4000 gæster på førstedagen
Med et samlet besøgstal lige i nabolaget af de 4000, så kom Forårsmessen i Grenaa Idrætscenter flot fra start på førstedagen.
Centerleder Valdemar Haumand glæder sig over det fine besøgstal, der er nogenlunde på niveau med sidste år, hvor der over de to messedage blev optalt 7750 gæster.
Og det tal er der absolut en god mulighed for at kunne passere, hvis søndagens besøg blot bliver en anelse bedre end sidste år.
Det flotte besøgstal er tilmed kommet i hus uden at Forårsmessen i år har haft det ellers utroligt populære outlet-salg at lokke med.
Trods store ihærdigheder med at få et outlet på messe-plakaten lykkedes det ikke for arrangørerne i denne postgang.
Alligevel lagde knap 4000 gæster vejen forbi Grenaa Idrætscenter, der kan byde ind med mere end 50 stande i to haller plus enkelte ude i det fri.
Netop den store alsidighed er for Valdemar Haumand Forårsmessens helt store styrke.
Søndag bydes der kl. 12 på et musikalsk indslag ved Flyverhjemmeværnets orkester der giver koncert udendørs.