Fortsæt til indhold

Bustur til Krimimessen

Samfund
bøger

djursland Norddjurs Biblioteker og Syddjurs Biblioteker er fælles om en bustur for lånerene til krimimessen i det gamle statsfængsel i Horsens. Man kan nyde en hel dag i krimiernes tegn, blandt forlagenes stande og blive inspireret af et hav af interviews med krimiforfattere, politifolk, retsmedicinere og andre, der beskæftiger sig med kriminalitet i bøgernes verden. Lørdag 17. marts kan man stå på bussen ved Grenaa Bibliotek kl. 8 eller Rønde Bibliotek kl. 8.30. Efter ankomsten til FÆNGSLET i Horsens kl. 10 er man på egen hånd og kan frit gå på opdagelse frem til kl. 17. Krimimessen i Horsens er Nordeuropas største festival for krimi og spænding og det nu nedlagte Horsens Statsfængsel danner de ideelle stemningsfulde rammer. Der deltager cirka 100 krimiforfattere og foredragsholdere fra forskellige lande. Tilmelding er nødvendig senest onsdag 14. marts til et af bibliotekerne eller online på www.norddjursbib.dk.logy