Fortsæt til indhold

Ønsket om at være en tæt på skoleleder

Morten Holck Jørgensen har haft de første 150 dage på Voldumegnens Friskole. Han vil udføre ledelse.

Samfund
Kian Johansen

Skolen summer af stille undervisnings-liv, mens den 38-årige skoleleder Morten Holck Jørgensen byder velkommen.

En mindre, mørklødet, pænt klædt skoleleder begynder at tale. Det handler om de første 150 dage på Voldumegnenens Friskole og om fremtiden.

Min første forestilling er, at det er en person der ikke umiddelbart passer ind på en friskole der ligger i et landsbymiljø med stærke, jordbundne traditioner og med en hal ved siden af, hvor 'Gøj' i en årrække har trukket fritidslokomotivet og bundet sammenholdet sammen i Voldum og omegn.

Efterhånden som den tidligere viceskoleleder fra Strandskolen i Århus får forklaret sig, viser det sig, at viljen til forandring i den grad er til stede hos den nye skoleleder.

“Lokalsamfundet er vant til en slags kultur og et bestemt børnesyn. Jeg vil løsne op i det ved at være tydelig i mine forventninger.”

Han nævner en konkret ting:

“Skolen har været vant til at tage børnene ud af undervisningen, hvis de havde behov for noget særligt. Nu forsøger vi at lade børnene blive i læringsfællesskabet. Forskningen viser, at jo flere der er en del af det, desto flere vil forblive en del af fællesskabet på sigt.”

Han tilføjer.

“Min tilgang til læringen, er at vi som skole arbejder med datainformation og den nyeste viden i forskningen indenfor undervisning”.

En friskole skal ikke kun have frie rammer og give god læring, men også kunne flytte eleverne fra A til B som mennesker, der skal være en udvikling, mener han.

Hvor er effekten? Hvis den ikke er der, så må man forsøge noget andet. Det kræver, at man samler viden om det man gør og reflekterer over den læring.

Tæt på

Han søgte netop til Voldum for at komme tæt på praksis - tæt på børnenes læring.

“Jo længere op i det kommunale system du kommer som leder, jo mere distribuerer du ledelse, end du udfører ledelse. På Voldumegnenens Friskole udfører du i den grad ledelse,” siger Morten Holck Jørgensen, mens hans krop læner sig ind over bordet og blikket bliver lige så fast, som når han spiller badminton på Vejlby IF's Danmarksseriehold og skal vinde den afgørende serv.

“Her skal du selv opfinde alting, der er ikke så mange livlinjer, når du skal skabe rammerne for læring, eller etablere en sygefraværspolitik. Til gengæld får jeg mulighed for at spille andre gode.” Blikket fastholdes, mens et smil breder sig.

Det handler om at kunne flytte eleverne fra A til B, ikke kun som elever, men også som mennesker. Foto: Kian Johansen

Samlingspunktet

“Skolen er et samlingspunkt på alle måder. Her kommer forældre og bedsteforældre og gør rent og reparerer tingene. Foreningerne holderes deres møder på skolen og derfor er det også en åben skole. Vi får brugt hinanden.

Min rolle er meget mere end skoleleder. Jeg er bindeled til børnehaven, plejehjemmet, hallen, købmanden og alle de personer der vil rykke Voldum fremad. Jeg skal vide meget om mange ting og kende de rigtige personer, for at vi sammen skaber gode rammer i Voldum og på Voldumegnenens Friskole”.

Fremover vil vi danne linjer i 7. til 9. klasse, hvor eleverne skal ud og opleve alsidige tilbud. Blandt andet i samarbejde med hallen, men eleverne skal også i praktik i virksomheder,” lyder det fra Morten Holck Jørgensen.

I dag har skolen 138 elever og på den nye førskole-gruppe, der netop er startet op, der kommer fem af børnene udefra, siger en tydelig stolt skoleleder, der dog ikke er interesseret i elevantal for tallets skyld.

“Skolen skal kun blive større, for børnenens skyld.”