Fortsæt til indhold

Økonomisk støtte til fritids-pirater

Samfund
Arkiv

”Coding Pirates” i Hadsten har for kort tid siden fået overrakt 37,409 kroner af Hadsten Rotary Klub. Lokalafdelingen af ”Coding Pirates” i Hadsten er relativ nystartet, så derfor var der glæde blandt de unge i afdelingen over donationen.

”Det betyder rigtig meget for os at få sådan en donation, da det gør det muligt, at vi kan købe nogle af de ting, vi står og mangler i forhold til det, vi gerne vil arbejde med omkring at bygge minihuse med lys, kontakter og andet elektronik, som de unge så skal programmerer, og også det at opsætte en server.” siger Kim Højgaard-Hansen leder af Hadsten afdelingen.

Konkret skal donationen blandt andet bruges til indkøb af Lego Mindstorm Robotsæt og BBC Microbit klassesæt og piper computer kit. Donationen fra Hadsten Rotary Klub er blevet til i et samarbejde med Rotary Danmarks Hjælpefond, der har som formål at støtte humanitære og kulturelle formål.

Hadsten afdelingen har i øjeblikket 25 børn i alderen 7 til 14 år.