Mannakorn er kirkens lykkekager

Måske kender I de kinesiske lykkekager. En sød lille måneformet kage med en lille seddel i. Måske stammer de fra 13.-14. århundrede, da Kina var besat af Mongoliet.

Kagerne var en del af traditionen omkring efterårets høstfest. Man fandt på at man kunne putte en seddel indeni og sende beskeder hemmeligt, så fjenden ikke opdagende det.

Traditionen blev taget op igen under guldfeberen i Amerika, da mange kinesere arbejdede med at anlægge jernbanen gennem Nevada ørkenen. Der sendte man disse kager med glade budskaber i for at holde humøret oppe.

Uanset oprindelseshistorien, så er det er sød og sjov skik med en lille kage med en opmuntrende besked. Selvom jeg nu synes, at de er lidt svære at bage selv, fordi dejen er skrøbelig.

Heldigvis har vi en anden skik i Danmark, hvor vi kan sende små søde beskeder til glæde for andre: Gækkebrevet.

Der er kun en måned til påske, så kom bare i gang med at klippe. De har været brugt som frierbrevet med kærlige digte og hemmelig afsender. Men også som det almindelige gækkebrev, det vil sige drillebrevet, hvor afsenderen netop var camoufleret i gåder.

I dag skylder man afsenderen et påskeæg, hvis man ikke gætter det inden påske.

Jeg er nu aldrig faldet over ord, jeg har taget med mig videre i mit liv, hverken fra lykkekager eller gækkebrevet. Det er jeg til gengæld i Gajol-pakker. På flappen i Gajol-pakker stod der engang nogle kloge citater. Jeg kan stadig huske to af dem.

I kirken har vi hverken lykkekager, gækkebreve eller Gajolpakke-flapper, men vi har dog alligevel noget, som kan minde om det. I våbenhuset i Hørning Kirke står en kurv med Mannakorn.

De er ikke købt ved Urtelauget på torvet i Hørning med ved Bibelselskabet. De er ikke spiselige, men åndelig føde. Det er små sedler med bibelcitater på. Små sedler til inspiration, glæde, opmuntring eller trøst.

Mannakorn er de korn, som Gud lod regne over israelitterne, da de var ved at dø af sult i ørkenen. Hver morgen kunne de samle nok til at lave brød af til deres familie. Der står, at det lignede hvide korianderfrø, men smagte som honningkage. Men ET er sikkert, det sikrede deres overlevelse og gav næring på en trøstesløs ørkenvandring.

Mange af de citater bærer jeg med mig i mit liv. Enhver er velkommen til at tage et Mannakorn med fra våbenhuset i Hørning Kirke.